Nyt nationalt demenssymbol
Demenssymbolet er en håndsrækning, der skal gøre det tryggere for mennesker med demens at færdes i det offentlige rum. Tanken er at give mennesker med demens mulighed for at bære symbolet, så den brede befolkning får bedre mulighed for at hjælpe og udvise tålmodighed og støtte.
”Vi ser meget frem til at følge folkebevægelsens erfaringer med, i hvilke situationer mennesker med demens har behov for at bære symbolet, og hvordan det bliver opfattet af befolkningen. Det bliver også vigtigt med oplysning, som kan sikre, at folk ved, hvordan de kan hjælpe, når de ser symbolet,” fortæller Gunhild Waldemar, leder af Nationalt Videnscenter for Demens.
Demenssymbolet er udviklet i tæt samarbejde med mennesker med demens og er et frivilligt hjælpemiddel. Symbolet kommer som en del af en pakke med både en nål, man kan bære på tøjet, klistermærker og andre elementer, der kan bruges efter behov – synligt eller mere diskret.
Læs mere på www.demensvenligtdanmark.dk