Ny sundhedsreform med lægereform, kronikerpakker og nære sundhedstilbud

Regeringen præsenterede for nyligt et udspil til en omfattende sundhedsreform med mange gode takter. Blandt andet indføres kronikerpakker til patienter med KOL og hjertesygdomme. Men de næsten 100.000 mennesker, der har en demenssygdom, har brug for deres egen kronikerpakke.
Med regeringens nye udspil til en sundhedsreform indføres blandt andet kronikerpakker til patienter med KOL og hjertesygdomme. Men de næsten 100.000 mennesker, der har en demenssygdom, har brug for deres egen kronikerpakke
Med regeringens nye udspil til en sundhedsreform indføres blandt andet kronikerpakker til patienter med KOL og hjertesygdomme. Men de næsten 100.000 mennesker, der har en demenssygdom, har brug for deres egen kronikerpakke.

Regeringen præsenterede onsdag den 18. september et udspil til en omfattende sundhedsreform med mange gode takter. Reformen sikrer flere praktiserende læger og flere speciallæger – og en bedre fordeling af lægerne i landet.

Der indføres nye rettigheder til mennesker med kroniske sygdomme i form af kronikerpakker. Pakkerne vil sikre, at den enkelte vil få en sygdomsspecifik, individuel behandling af høj kvalitet præget af sammenhæng med den praktiserende læge som tovholder på tværs af kommunale tilbud og sygehusets tilbud.

Derudover foreslås en række organisatoriske ændringer, blandt andet sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland, integration af psykiatri og somatik. Desuden overtager regionerne og 17 nye sundhedsfaglige råd en række sundhedsopgaver fra kommunerne.

Mange af disse tiltag vil uden tvivl også gavne mennesker med demens.

Kronikerpakkerne kommer ifølge regeringens forslag til at omfatte følgende sygdomme i prioriteret rækkefølge: KOL, hjertesygdomme, type-2 diabetes, kroniske lænderygsmerter og kompleks multisygdom.
 
Demens er en alvorlig hjernesygdom, som er kronisk og dødelig. Demens kan opstå på alle tidspunkter i voksenlivet. En demensdiagnose betyder, at personen med demens mister adskillige gode leveår, og at livskvaliteten i de år, der er tilbage, bliver betydeligt påvirket af den fremadskridende sygdom. Sygdommen betyder allerede i det tidlige stadie, at personen har svært ved selv at forstå egne symptomer og behov og har svært ved at få overblik over behandlingsmuligheder, rehabilitering og støtte. De har også svært ved at koordinere eget forløb i sundhedsvæsenet og er afhængige af hjælp fra pårørende. Men ikke alle har pårørende.

Kvaliteten af indsatsen hos både specialister og i kommunerne er meget svingende. Samtidig ved vi, at livskvaliteten kan forbedres væsentligt ved en målrettet indsats i form af særlig medicinsk behandling for nogle og særlige tilbud om rehabilitering og psykosocial indsats. Langt de fleste af dem, som får stillet en demensdiagnose, har ikke betydeligt svigt af andre organer og er derfor ikke en del af gruppen 'kompleks multisygdom'.
 
De knap 100.00 mennesker, som lever med en demenssygdom i Danmark, kunne have rigtig meget brug for en særskilt kronikerpakke.