Ny forskning gør os klogere på tidlige symptomer hos yngre med alzheimer

Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Leder du efter de nyeste tal, kan du finde dem her.
Nyt studie fra Nationalt Videnscenter for Demens og Center for Registerforskning undersøger tidlige symptomer hos mennesker under 65 år, der får Alzheimers sygdom. Resultatet viser en øget psykisk og fysisk sårbarhed allerede 10 år før, diagnosen stilles.
Nyt studie fra bl.a. Nationalt Videnscenter for Demens viser, at yngre personer med demens har tegn på øget fysisk og psykisk sårbarhed op til 10 år før, diagnosen stilles
Nyt studie fra bl.a. Nationalt Videnscenter for Demens viser, at yngre personer med demens har tegn på øget fysisk og psykisk sårbarhed op til 10 år før, diagnosen stilles.

Mere og mere tyder på, at Alzheimers sygdom begynder at udvikle sig flere år – og måske årtier – før de første kognitive symptomer viser sig, og at de kognitive symptomer kan dukke op længe inden, diagnosen bliver stillet.

Forskning i demens koncentrer sig overvejende om ældre mennesker, og forskerne bag studiet, der kommer fra Nationalt Videnscenter for Demens og Center for Registerforskning, ville derfor sætte fokus på yngre personer med demens.

Så for at blive klogere på tidlige symptomer hos dem, der får Alzheimers sygdom, inden de fylder 65 år – også kaldet young onset Alzheimer’s disease (YOAD) – dykkede de ned i data fra Dansk Kvalitetsdatabase for Demens og de danske sundhedsregistre.

Studiet, der således er et register-baseret studie, følger mere end 1000 mennesker med YOAD og 3000 kontrol-personer i de danske sundhedsregistre over en 10-årig periode. Formålet var at identificere eventuelle ændringer i forbrug af sundhedsydelser forud for demensdiagnosen som redskab til tidlig opsporing.

Studiet viser, at personer, der diagnosticeres med YOAD, besøger deres egen læge hyppigere end de raske kontrol-personer allerede op til 10 år før diagnosen. På samme måde stiger antallet af besøg på hospitalet, særligt på psykiatriske afdelinger, umiddelbart før diagnosen stilles.

”De hyppigere hospitals- og lægebesøg tyder på en øget sårbarhed både fysisk og psykisk. Den viden er afgørende for at forstå, hvordan vi bedre kan identificere og støtte personer med YOAD tidligere i forløbet, for tidlig opsporing kan have en afgørende indvirkning på livskvalitet og behandling.

Den nye viden giver også mulighed for tidligere diagnosticering og dermed mulighed for at kunne give medicin, der kan forsinke udviklingen af sygdommen,” forklarer Line Damsgaard, der er læge og ph.d.-studerende ved Nationalt Videnscenter for Demens.

Læs artiklen i Springer Link, Journal of Neurology her.