Ny bog: Musikalsk samspil i demensomsorgen
Musik er en fundamental kommunikationsform, et fælles sprog, der appellerer til de fleste mennesker.
Melodi og rytme kan skabe stemninger, fremkalde følelser eller vække sovende erindringer. Det gælder også for mennesker med demens, fortale Hanne Mette Ochsner Ridder om på DemensDagene 2022.
Nu har hun sammen med ph.d. Julie Kolbe Krøier udgivet fagbogen ”Stemning” med undertitlen ”Musikalsk interaktion i demensomsorgen” på Forlaget Gyldendal.
Som titel og undertitel antyder, er det en bog til medarbejdere i demensomsorgen, som gerne vil styrke den personcentrerede omsorg gennem det, som forfatterne kalder ”personafstemte musikalske interaktioner”.
Personafstemte musikalske interaktioner
Personafstemte, eller personligt tilpassede, musikalske interaktioner udgør altså et nøglebegreb for den aktuelle bog. Det drejer sig om de ikke-sproglige samværsformer, som vi alle bruger og kender til, men som sjældent bruges bevidst og målrettet i forbindelse med demensomsorg.
Det kan for eksempel være, at en beboer vandrer uroligt. Her kan man med de personafstemte musikalske interaktioner benytte rytme, tempo og lyd både i gang og i vejrtrækning. På den måde kan man dæmpe arousal, og få beroliget mennesket med demens.
Bogen redegør for, hvordan personafstemte musikalske interaktioner kan integreres i den praktiske demensomsorg – fx i forbindelse med morgenplejen, gennem fælles sang og rytme, dans, lytning til musik eller beroligende vejrtrækning.
Hverken musikterapi eller musikmedicin
Forfatterne understreger, at personafstemte musikalske interaktioner ikke er det samme som musikterapi, men en særlig form for interaktioner, som vi i forvejen kender fra hverdagen, og som kan integreres i professionel omsorg
Man kan for eksempel bruge sange, når man skal hjælpe et menneske med demens til at komme i bad eller få tøj. Synger man samtidig om, hvad man gør, kan det have en positiv effekt på mange.
Personafstemte musikalske interaktioner er heller ikke det samme som musikmedicin, hvor der afspilles musik baseret på terapeutisk mål – fx at skabe trivsel, hjælpe lytteren med at falde i søvn eller dæmpe urolig adfærd.
Musikmedicin er ikke lige så interaktivt som musikterapi eller personafstemte musikalske interaktioner, men det kan være relevant at anvende musikmedicin som en del af disse interaktioner, og lytte til musik sammen med mennesker med demens.
Om forfatterne
- Hanne Mette Ochsner Ridder er en pioner indenfor dansk forskning i musikterapi og praktisk implementering af metoden. Hun har arbejdet som musikterapeut på plejehjem siden 1995, har mere end 25 års specialisering i musik og demens og er nu på 10. år professor i musikterapi.
- Julie Kolbe Krøier er kandidat i musikterapi fra Aalborg Universitet og afslutter i indeværende år sit ph.d.-studie. Hun har 17 års erfaring fra demensområdet med arbejde i plejen og som musikterapeut.