Ny ældrereform på vej

Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Leder du efter de nyeste tal, kan du finde dem her.
For få dage siden lancerede regeringen sin nye ældrereform, der kort fortalt handler om selvbestemmelse til de ældre, tillid til medarbejderne og lokal forankring af indsatserne.
En af intentionerne bag regeringens ældrereform er at skabe mere nærvær
En af intentionerne bag regeringens ældrereform er at skabe mere nærvær.

Regeringens udspil til en reform af ældreområdet byder på større ændringer af organiseringen af ældreplejen. Med udspillet ønsker regeringen at sætte en ny retning med fokus på helhedspleje: mere selvbestemmelse til de ældre, frihed til medarbejdere, ledelse og lokal organisering samt mindre kontrol, styring og dokumentation. Intentionen er at skabe en ældrepleje med mere kvalitet og nærvær og mindre bureaukrati.

Udover at reformen lægger op til mere selvbestemmelse til de ældre – fx om de vil bruge dagens besøg fra plejepersonalet til indkøb eller en snak – får den enkelte ældre tilknyttet et fast team af medarbejdere, så vedkommende møder kendte ansigter. De ældres selvbestemmelse indebærer, at medarbejdere og den lokale ledelse skal vises en højere grad af tillid til deres faglighed, som på den måde vil komme mere i spil.

Intentionen bag den faglige frisættelse og team-arbejdet, hvor medarbejderne kan sparre med hinanden, er også at gøre jobs i ældreplejen mere attraktive. Derfor går de ældres selvbestemmelse og medarbejdernes faglighed hånd i hånd, som der står i regeringens reformudspil.

Reformen indebærer også mulighed for at skabe en ny slags lokalplejehjem, der fritages fra en del af de nuværende regler og dermed får større frihed til selv at bestemme, hvordan de vil tilrettelægge deres arbejde og skræddersy tilbud, der passer til lige netop deres beboersammensætning.

Regeringens udspil til en ældrereform har været ventet længe, også i Nationalt Videnscenter for Demens:

”Der er mange gode takter i reformen med mere kontinuitet og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af hjælpen, hvilket kan imødekomme nogle af de behov, mennesker med demens har.

Selvbestemmelse, der er et centralt element i udspillet, er noget, vi alle værdsætter. Men tabet af de kognitive funktioner hos mennesker med demens gør, at de langsomt mister overblikket og kontrollen over eget liv, og en del har begrænset sygdomsindsigt. Derfor vil selvbestemmelse for mange gøre det sværere at leve med en demenssygdom.

De gode intentioner bag reformen kræver derfor et kompetent personale, der har tid og de fornødne kompetencer til at understøtte denne selvbestemmelse, ligesom det kræver et godt fagligt lederskab at sikre, at personen med demens kan bevare sin autonomi og sundhed.

Hos Nationalt Videnscenter for Demens ser vi frem til dialog og til at bidrage til, hvordan alle de gode intentioner også kan blive til et kvalitetsløft for mennesker med demens, som i deres sygdomsforløb ofte har komplekse plejebehov.”
Karen Tannebæk, uddannelsesleder i Nationalt Videnscenter for Demens.