Kan Alzheimers sygdom diagnosticeres i en bloddråbe?

Foreløbige forskningsresultater tyder på, at en blodprøve taget via et hurtigt prik i fingeren kan bidrage til at diagnosticere Alzheimers sygdom. Fingerprikblodprøver vil i givet fald være hurtigere, billigere og mindre invasive end nuværende metoder.
Måske kan en blodprøve taget via et prik i fingeren bidrage til at diagnosticere Alzheimers sygdom
Måske kan en blodprøve taget via et prik i fingeren bidrage til at diagnosticere Alzheimers sygdom.

Ved diagnosticering af Alzheimers sygdom i hukommelsesklinikker anvendes i vidt omfang biologiske markører for proteinstoffer som beta-amyloid og tau. Aktuelt er sådanne biomarkører baseret på analyse af rygmarvsvæsken, hvilket er invasivt, forholdsvis kostbart og mindre behageligt for patienten. De senere år er der sket en hastig udvikling inden for blodbaserede biomarkører, hvilket på længere sigt måske indebærer, at man om nogle år kan nøjes med at få taget en almindelig blodprøve i armen og slippe for at blive stukket i ryggen (lumbalpunktur).

Som et strejf af en dråbe

Selvom en blodprøve er mindre invasiv og omstændelig end en lumbalpunktur, er der stadig brug for en betydelig infrastruktur i form af særlige rør til opbevaring af blodet, frysere med meget lav temperatur, transport af prøven under nedkøling og laboratoriefaciliteter med centrifuger. Forskere fra Gøteborgs Universitet i Sverige arbejder derfor på det såkaldte DROP-AD projekt, der går ud på at uddrage biomarkører for alzheimer i blod fra et enkelt prik i fingeren og overføre blodet til et såkaldt dried bloodspot card. Blodprøven udmærker sig ved at være hurtig, billig og stabil ved stuetemperatur i tørret form, hvilket gør opbevaring og forsendelse noget nemmere end for traditionelle venøse blodprøver.

Fosforyleret tau

En af de biomarkører, man undersøger i blodprøver, er p-tau217, hvilket er en blandt flere varianter af fosforyleret tau-protein. P-tau217 fungerer godt som biomarkør for Alzheimers sygdom, da den har en høj diagnostisk skelneevne og udviser god korrelation med patientens kognitive status og grad af kognitiv svækkelse. Indtil videre er metoden afprøvet på 206 ældre personer rekrutteret i et europæisk multicenterstudie. Forskerne planlægger yderligere forskning og validering af metoden med henblik på afklaring af, om den på længere sigt vil kunne anvendes i den daglige klinik. De nye resultater vedrørende fingerprikblodprøven blev præsenteret på den 17. Clinical Trials on Alzheimer's Disease (CTAD) konference i slutningen af oktober og starten af november i Spanien.