Hjerteanfald øger risiko for kognitiv svækkelse på langt sigt
Det, der er godt for hjertet, er også godt for hjernen. Det gælder desværre også med modsat fortegn: Hjertesygdom vil ofte påvirke hjernens funktion i negativ retning. Et amerikansk forskerhold har undersøgt, hvorvidt hjerteanfald – nærmere bestemt et akut myokardieinfarkt – er forbundet med ændringer i det kognitive funktionsniveau senere i livet.
Forskerne kombinerede data fra seks store longitudinelle kohorteundersøgelser (længdesnitsundersøgelser, hvor man følger en gruppe deltagere gennem en længere periode) vedrørende hjertekar-sundhed, der løb af stablen i årene 1971 til 2019.
Det drejer sig om the Atherosclerosis Risk in Communities Study, Coronary Artery Risk Development in Young Adults Study, Cardiovascular Health Study, Framingham Offspring Study, Multi-Ethnic Study of Atherosclerosis og Northern Manhattan Study. På inklusionstidspunktet havde deltagerne en gennemsnitlig alder på 64 år og var ikke kendt med hjerteanfald, apopleksi eller demens.
Aftagende kognitivt funktionsniveau
Ud over helbredsoplysninger om deltagerne er studiet baseret på testning af deres kognitive funktioner defineret som generelt kognitivt funktionsniveau, hukommelse og mentale styringsfunktioner (eksekutive funktioner) over tid. De seks kohortestudier havde anvendt forskellige typer af kognitive tests, men ved hjælp af tværgående analyser og såkaldt item response teori lykkedes det at kategorisere testene i de tre kognitive domæner.
Sammenlagt analyserede forskerne data vedrørende 30.465 deltagere fra de seks kohorter, hvoraf 1.033 personer havde haft et hjerteanfald. Den mediane opfølgningstid var 6,4 år (interkvartilinterval 5 til 20 år). Der sås generelt ingen ændringer i deltagernes kognitive funktionsniveau umiddelbart før eller efter hjerteanfaldet. Men i de følgende år tabte de deltagere, der havde haft et hjerteanfald, mere højde på de kognitive tests, end de deltagere, der aldrig havde haft et hjerteanfald.
Der foreligger efterhånden en stort antal studier, der på godt og ondt peger på en sammenhæng mellem hjerte- og hjernesundhed. En styrket indsats for forebyggelse af hjerteanfald kan formentlig også have en langsigtet positiv effekt på hjernens sundhedstilstand og måske mindske risikoen for vaskulær demens og andre demenssygdomme.