Frivillige tryghedspersoner er en gevinst for mennesker med demens

Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Leder du efter de nyeste tal, kan du finde dem her.
De sidste fire år har otte danske sygehuse afprøvet en indsats med frivillige tryghedspersoner til mennesker med demens, der er på sygehus. Projektet er netop afsluttet, og resultaterne viser, at de frivillige skaber ro og tryghed for denne patientgruppe.
For at give det enkelte menneske med demens så tryg en oplevelse som muligt har Nationalt Videnscenter for Demens sammen med otte sygehuse på tværs af landet afprøvet en ordning med ’Frivillige tryghedspersoner til mennesker med demens på sygehus’
For at give det enkelte menneske med demens så tryg en oplevelse som muligt har Nationalt Videnscenter for Demens sammen med otte sygehuse på tværs af landet afprøvet en ordning med ’Frivillige tryghedspersoner til mennesker med demens på sygehus’.

Mennesker med demens er kognitivt udfordret og kan have svært ved at håndtere forandringer og ændringer i hverdagen. Det gælder også i forbindelse med sygehusbesøg, både ambulante og ved indlæggelser.

For at give det enkelte menneske med demens så tryg en oplevelse som muligt har Nationalt Videnscenter for Demens sammen med otte sygehuse på tværs af landet afprøvet en ordning med ’Frivillige tryghedspersoner til mennesker med demens på sygehus’. Tryghedspersonerne er frivillige, der har fokus på at øge trygheden for patienter med demens. Det kan de fx gøre ved at holde i hånd, læse højt, synge eller hjælpe med at lave kryds-og-tværs. Men først og fremmest handler det om at være rolig, nærværende og lyttende.

Ann Nielsen fra Nationalt Videnscenter for Demens har stået i spidsen for projektet. Hun fortæller, at alle otte sygehuse har meldt tilbage, at de frivillige tryghedspersoner gør en stor forskel for patienterne. Men også, at tryghedspersonerne en fordel for personalet, fordi rolige og trygge patienter bedre kan samarbejde om pleje og behandling, hvilket er vigtigt for at kunne sikre den rette behandling.

Tryghedspersonernes helt særlige evne til at skabe nærvær og tryghed alene med deres tilstedeværelse har været spændende at følge, og det er den erfaring, jeg tager med mig, når projektet slutter. Det er det budskab, jeg synes er vigtigt at give videre til andre, der overvejer at samarbejde med frivillige på deres hospital.
Ann Nielsen
Projektleder, Nationalt Videnscenter for Demens.

Røde Kors er en af de frivillighedsorganisationer, der har været med i samarbejdet om projektet fra begyndelsen, da flere af deres frivillige patientstøttegrupper i forvejen er på mange af landets sygehuse og derfor naturligt har deltaget i projektet.

Røde Kors tilbyder frivillige patientstøtter på flere af de danske sygehuse, hvor omdrejningspunktet netop er at skabe ro og tryghed for patienter og deres pårørende. Vi ser derfor et stort potentiale i at inkorporere de gode erfaringer fra projektet, så de frivillige patientstøtter bliver endnu bedre rustet til at tackle mennesker med demens eller andre kognitive udfordringer. Det gør vi ved at tilbyde dem et kursus i demens.
Pernille Skafte
Leder af fællesskabssektionen, Røde Kors.

Projektet er gennemført med støtte fra Sundhedsministeriet som en del af Finansloven 2019.