Et indeks for forebyggelsespotentiale mod demens
Da der som bekendt endnu ikke eksisterer nogen kur mod Alzheimers sygdom eller andre demenssygdomme, udgør forebyggelse indtil videre den bedste strategi. På baggrund af flere befolkningsundersøgelser anslås det, at op imod en tredjedel af risikoen for at udvikle demens kan tilskrives modificerbare faktorer – det vil sige faktorer, som man principielt kan påvirke via fx kost- eller motionsvaner. De resterende to tredjedele af risikoen menes at være bestemt af ikke-modificerbare faktorer som alder, gener og til dels køn.
Systematisk forskningsgennemgang
Grundstenen til indekset for forebyggelsespotentiale blev lagt i 2013, da en gruppe forskere fra Europa, USA, Canada og Australien foretog en systematisk gennemgang af den foreliggende forskning vedrørende modificerbare risikofaktorer for demens. De syv risikofaktorer, som de fandt mest overbevisende evidens for, var:
- Depression
- Hypertension (forhøjet blodtryk), især midt i livet
- Fysisk inaktivitet
- Diabetes (sukkersyge)
- Fedme, især midt i livet
- Hyperlipidæmi (for højt kolesterol)
- Rygning
Forskerne identificerede derudover yderligere fire mulige risikofaktorer, som der var behov for mere forskning i: hjertekarsygdom, nyresygdom, usund kost og et lavt kognitivt aktivitetsniveau.
Individuel risikoprofilering
På baggrund af den indsamlede viden konstruerede de hollandske deltagere i forskningsgruppen et indeks kaldet Lifestyle for Brain Health – forkortet LIBRA. Indekset var oprindeligt (omkring 2017) baseret på ni modificerbare faktorer: de syv bedst underbyggede, som er oplistet ovenfor, plus hjerte-kar-sygdom samt et lavt til moderat alkoholforbrug, der udgør en beskyttende faktor mod demensudvikling. Men efterfølgende er også nyresygdom tilføjet som risikofaktor, mens et højt kognitivt aktivitetsniveau samt sund kost/middelhavskost er tilføjet som beskyttende faktorer. Det betyder, at LIBRA i sin nuværende form indeholder 12 modificerbare faktorer.
Flere risikoindekser
LIBRA opgøres i form af en score, der kan variere mellem -5,9 og +12,7. Jo højere score, jo højere demensrisiko og dermed også højere forebyggelsespotentiale. Ideen med LIBRA er primært at foretage en individuel risikoprofilering og derved få et godt udgangspunkt for at hjælpe personen med at prioritere eventuelle forbedringer af livsstil og helbred. LIBRA er hverken det første eller det eneste indeks for demensrisiko – der foreligger i forvejen mindst seks andre indekser publiceret i perioden 2006 til 2014 – men LIBRA skiller sig ud sig ved kun at fokusere på modificerbare risikofaktorer og ved at være afprøvet bredt i mange forskellige befolkningsgrupper.
Grundig validering
Den primære validering af LIBRA omfattede knap 9.400 raske personer i alderen 55 til 97 år inkluderet fra befolkningsundersøgelser i Sverige, Italien, Holland og Frankrig.
Deltagerne blev fulgt i op til 16 år med en gennemsnitlig opfølgning på syv år. Afprøvningen viste, at LIBRA er velegnet til at forudsige demensrisiko blandt midaldrende (55- til 69-årige) og i nogen grad også blandt ældre (70- til 79-årige), men ikke blandt de ældste (80+ årige).
Efterfølgende er der publiceret valideringsstuder af LIBRA baseret på data fra bl.a. England, Holland, Australien og Finland. Det finske studie, der havde op til 30 års opfølgning, viste at indekset egner sig til at forudsige risiko for henholdsvis MCI (mild cognitive impairment) og demens blandt midaldrende og også til at forudsige risiko for MCI blandt ældre.