Er der sammenhæng mellem epileptisk aktivitet i hjernen og demens?

Resultaterne viste forandringer i hjernen, som kunne tyde på en mulig forbindelse mellem Alzheimers sygdom og epileptisk aktivitet. Det blev udgangspunktet for et efterfølgende ph.d.-studie ved Nationalt Videnscenter for Demens, hvor Christian Sandøe Musaeus undersøger epileptisk aktivitet i hjernen hos mennesker med Alzheimers sygdom og Lewy body demens.

”Mit håb er, at vi en dag kan dæmpe udviklingen af demenssygdomme ved at behandle for epileptisk aktivitet i hjernen. Men det ligger langt ude i fremtiden – allerførst skal vi undersøge, om der faktisk er en sammenhæng,” fortæller Christian Sandøe Musaeus.

Epilepsi er udtryk for sygdom i hjernen

Det er meget sparsomt med undersøgelser om epileptisk aktivitet hos patienter med Lewy body demens. Dog oplever denne patientgruppe store udsving i deres kognitive funktioner, og det giver en mistanke om epileptisk aktivitet i hjernen.

”De få case-studier, der findes, viser, at man har forvekslet epilepsi med Lewy body demens. Symptomerne på epilepsi er ikke altid anfald med bevidstløshed og kramper, men kan være anfaldsvise kognitive symptomer og kan dermed ligne demens. Derfor vil jeg gerne undersøge, om der også er en sammenhæng mellem Lewy body demens og epileptisk aktivitet,” fortæller Christian Sandøe Musaeus.

Epilepsi kan vise sig på mange forskellige måder. Når man får skader på hjernen, er der øget risiko for at udvikle epilepsi.

Derfor har personer med demens større risiko for at udvikle epileptisk aktivitet i hjernen.

”Spørgsmålet er altså, om epilepsi er en større del af demenssygdommen, end vi tror. Hvis det er tilfældet, håber jeg, at vi kan behandle mennesker, som har fået en demensdiagnose, med antiepileptisk medicin.”

Øre-EEG til mennesker med demens

For at måle epileptisk aktivitet anvender man i dag typisk elektroencefalografi eller forkortet EEG. Ved en EEG-undersøgelse kan man registrere elektriske impulser i hjernen. Normalt foregår det ved, at patienten får påført adskillige elektroder på forskellige dele af hovedet, som opfanger elektriske signaler i hjernen.

Hvis der er brug for at anvende EEG over længere tid er denne metode hverken særlig skånsom eller hensigtsmæssig for mennesker med demens, fordi den ofte kræver indlæggelse. Der findes dog en ny type EEG-udstyr, som kan placeres i øret – et øre-EEG.

Det gør det muligt at registrere elektriske impulser hos patienten over en længere periode, såkaldte langtidsmålinger. På den måde kan ældre mennesker med en demenssygdom måles i trygge og vante rammer, uden at det kræver indlæggelse.

”Helt praktisk foregår det sådan, at vi begynder med at fremstille en afstøbning af patientens øre, som vores samarbejdspartner T&W Engineering producerer et 3D-print af. Så påfører vi elektroder og tilkobler en lille boks, der indsamler data. Patienten og pårørende får dernæst en introduktion til, hvad epileptisk aktivitet er, og instrukser til hvordan de selv kan bruge øre-EEG’et derhjemme. Når de har brugt det i to dage, afleverer de det til os igen, så vi kan analysere data,” fortæller Christian Sandøe Musaeus.

Selve udstyret øre-EEG udvikles løbende af firmaet T&W Engineering og Center for Ear-EEG på Aarhus Universitet. Man har ikke før anvendt øre-EEG til mennesker med demens, men udstyret har et stort potentiale i forhold til at måle epileptisk aktivitet hos netop denne gruppe mennesker.

”Vi vil rigtig gerne måle i flere døgn, når vi har mistanke om epileptiske anfald hos en person med demens. Det giver en større chance for, at vi opfanger den epileptiske aktivitet og får et mere solidt datagrundlag til at vurdere sammenhængen med Alzheimers sygdom eller Lewy body demens.”

"Jeg håber, at vi, når studiet er afsluttet, kan blive ved med at udvikle øre-EEG’et sammen med vores samarbejdspartnere, så vi kan fortsætte med at få mere viden om Alzheimers sygdom og Lewy body demens,” siger Christian Sandøe Musaeus, der forventer at afslutte sit ph.d.-projekt i slutningen af 2022.