Eksperter forudser markant stigning i demens

Af Kasper Jørgensen
Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Leder du efter de nyeste tal, kan du finde dem her.
Antallet af mennesker med demens globalt forventes at blive næsten tredoblet hen mod år 2050. Det viser avancerede fremskrivningsmodeller præsenteret i the Lancet. I Danmark forudser modellen en mere moderat stigning.
Stigning i antal mennesker med demens

Når vi rammer år 2050, er det sandsynligt, at der vil være 153 millioner mennesker med demens på verdensplan. Det er rundt regnet en tredobling af de 57 millioner af mennesker med demens, der var i 2019.

Det viser avancerede fremskrivningsmodeller præsenteret i the Lancet.

I Danmark er fremskrivningen noget mere tilbageholdende med en stigning fra ca. 82.000 til 137.500 tilfælde i samme periode.

Det viser den omfattende analyse, som en international forskergruppe af epidemiologer og statistikere har udarbejdet om forekomsten af demens i mere end 200 lande og geografiske regioner.

Forskergruppen har udviklet dynamiske fremskrivningsmodeller for forekomsten af demens frem til 2050, der tager højde for den forventede udvikling i fire centrale risikofaktorer for demens i form af rygning, fedme, forhøjet blodsukker (hyperglykæmi) og et lavt uddannelsesniveau.

Forskergruppen er tilknyttet The Global Burden of Disease (GBD), der er en slags internationalt videnscenter beskæftiget med at analysere og beskrive forekomsten af sygdomme og deres samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Ulige fordelt tilvækst

Ifølge modellerne må altså op mod 153 millioner mennesker (95% usikkerhedsinterval 131 til 176 millioner) globalt set forventes at leve med demens i 2050. Med et udgangspunkt på anslået 57 millioner mennesker med demens i 2019 svarer det til næsten en tredobling af antallet. Den voldsomme stigning tilskrives hovedsageligt faktorer som forventet: Befolkningstilvækst og forskydninger i befolkningens aldersfordeling.

Antallet af demenstilfælde forventes at stige i alle lande, men stigningen er ulige fordelt. De laveste forventede stigninger ses i højindkomstlande i Asien og Stillehavsområdet (ca. 53 %) samt Vesteuropa (ca. 74 %), mens den største tilvækst forventes i Nordafrika og Mellemøsten (ca. 367 %) og i Afrika syd for Sahara (ca. 357 %). 

Forbedret adgang til uddannelse kan medføre omkring seks millioner færre tilfælde af demens på verdensplan i 2050, men eksperterne advarer om, at denne mulige nedgang kan blive opvejet af en forventet stigning på yderligere syv millioner tilfælde af demens globalt associeret med øget forekomst af risikofaktorer som fedme, forhøjet blodsukker og rygning.

Også stigning i Danmark

I Danmark anslås antallet af personer med demens at ligge omkring 82.000 (95% usikkerhedsinterval 70.800 til 94.000) i 2019 med en forventet stigning til 137.500 (112.600 til 166.000) i år 2050. Det svarer til en stigning på 68 % på godt 30 år.

Langt størstedelen af stigningen kan ifølge fremskrivningsmodellerne tilskrives den forventede aldring af befolkningen – det vil sige, at de ældste aldersgrupper kommer til at fylde stadigt mere i det samlede befolkningsregnskab.

En mindre del af stigningen tilskrives en forventet, men forholdsvis begrænset vækst i befolkningstallet frem mod 2050. Endvidere tager fremskrivningsmodellerne højde for effekten af de omtalte risikofaktorer, der også i vores del af verden forventes at gå nogenlunde lige op med den beskyttende effekt af et stigende uddannelsesniveau.

Satsning på forebyggelse

Tidligere fremskrivninger af forekomsten af demens udarbejdet af blandt andre Alzheimer’s Disease International og Alzheimer Europe er nået frem til tilsvarende dystre scenarier for fremtiden.

De tidligere fremskrivninger kunne kritiseres for, at de ikke tog højde for de senere års nedadgående tendens i antallet af ny tilfælde af demens (incidens) i mange vestlige lande. Men den aktuelle fremskrivning udarbejdet af GBD forsøger i langt højere grad end tidligere modeller at indarbejde de dynamiske effekter af risikofaktorer.

På baggrund af at de medicinske behandlingsmulighederne for demens fortsat er til at overse, opfordrer forskerne til, at der i højere grad satses på forebyggende tiltag med henblik på at mindske risikoen for demens. De peger på samfundsmæssige tiltag, der kan påvirke livsstilsfaktorer associeret med demensrisiko, såsom uddannelse, kost og motion, samt flere investeringer i sundhedssektoren og bedre pleje og omsorg.