Depression knyttet til øget risiko for demens
Forskere fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har ved hjælp af data fra den Danske Sessionsdatabase undersøgt sammenhængen mellem forekomsten af depression og risikoen for udvikling af demens senere i livet.
Studiet er baseret på oplysninger om knap 600.000 mænd født i årene 1939 til 1959, der gennemgik session i årene 1957 til 1984. Oplysninger om forekomst af henholdsvis depression op til 55-års alderen og senere demens indenfor aldersintervallet 57 til 77 år blandt deltagerne blev indhentet via danske patientregistre og Lægemiddelstatistikregisteret.
Omtrent dobbelt op på risiko
Forekomsten (incidensen) af demens var 1,2 tilfælde per 1.000 personår for mænd uden tidligere depression, men 2,1 tilfælde for mænd med tidligere depression identificeret via brug af antidepressive lægemidler og 3,6 tilfælde per 1.000 personår for mænd med tidligere depression identificeret via indlæggelse på psykiatrisk afdeling.
Tilsvarende var tidligere brug af antidepressive lægemidler associeret med ca. 94 % øget risiko for en senere demensdiagnose (hazard ratio 1,94; 95 % konfidensinterval 1,81 til 2,07), mens tidligere indlæggelse for depression var associeret med ca. 118 % øget risiko for en senere demensdiagnose (hazard ratio 2,18; 95 % konfidensinterval 1,95 til 2,45).
Forskerne undersøgte også, om varigheden af depression var knyttet til risikoen for demensudvikling, idet antallet af recepter på antidepressiv medicin blev anvendt som en indikator på varigheden.
Det viste sig, at langvarig depression, defineret ved mere end 20 recepter, var associeret med ca. 40 % højere risiko for demens end kortvarig depression defineret ved 10 eller færre recepter (hazard ratio 1,40; 95 % konfidensinterval 1,23 til 1,59).
Ved analyserne af sammenhænge mellem depression og demens blev der statistisk foretaget justering for indflydelsen af faktorer som uddannelse, intelligens (målt med Børge Priens Prøve), diverse helbredsforhold, høretab, alkoholforbrug og andet misbrug.
Årsag eller virkning?
Da der er tale om et registerstudie, kan det ikke med sikkerhed fastslås, om den påviste sammenhæng mellem depression og demens er udtryk for en årsagssammenhæng.
Selvom det virker nærliggende at antage, at depression udgør en uafhængig risikofaktor for demens, kan det ikke udelukkes, at depression i en vis forstand kan være forårsaget af demens.
Depression kunne for eksempel være en psykologisk reaktion på diskrete kognitive forandringer i den prækliniske fase af en demensudvikling.
En tredje mulighed er, at både depression og demens er forårsaget af underliggende, ukendte faktorer.
Da der er tale om sessionsdata inkluderer studiet i sagens natur kun mænd, men ifølge adskillige tidligere registerstudier er sammenhængen mellem depression og demens gældende for begge køn.