Demensudredning spredt på for mange udredningsenheder

Af Kasper Jørgensen
Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Leder du efter de nyeste tal, kan du finde dem her.
Flere af udredningsenhederne i Danmark er fortsat så små, at det kan være vanskeligt at opretholde tværfaglighed og kvalitet i udredningen. Det dokumenterer og konkluderer og en ny årsrapport fra Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens.
Mennesker

Traditionen tro har Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens i løbet af sommeren udgivet sin årlige rapport om kvaliteten af demensudredning på danske udredningsenheder. Rapporten fokuserer på otte kvalitetsindikatorer, hvoraf de syv er gengangere fra tidligere år. For de fleste indikatorer er kvalitetsstandarden opfyldt.

De gode nyheder er således at:

  • stort set alle patienter fik foretaget en kort kognitiv testning i forbindelse med udredningen
  • næsten alle patienter med demens fik foretaget en strukturel scanning af hjernen
  • de fleste patienter, for hvem det er relevant, blev behandlet med demensmedicin og indløser recept herpå
  • de fleste patienter, der er ’raske’, har MCI eller demens i let grad, fik foretaget en såkaldt ’udvidet kognitiv test’ – det vil sige fx en Addenbrooke’s Cognitive Examination (ACE) eller en neuropsykologisk undersøgelse
  • de fleste patienter fik foretaget en struktureret vurdering af deres praktiske funktionsniveau, også kaldet en ADL-vurdering
  • de fleste patienter med demens modtog tilbud om psykosocial støtte i forbindelse med information om diagnosen
  • de fleste patienter med demens fik stillet en specifik (ætiologisk) diagnose på deres demenssygdom

Plads til forbedring

Årsrapporten indeholder dog også et par mindre gode nyheder: For det første er udredningstiden for demens steget, hvilket afspejler sig i, at andelen af patienter med en udredningstid på mindre end 90 dage er faldet til 42 % i 2021 mod 43 % i 2020 og 52 % i 2019.

Som påpeget af kvalitetsdatabasens styregruppe kan den længere ventetid i 2020 og 2021 hænge sammen med COVID-19 epidemien, der medførte nedlukninger og aflysninger.

For det andet fik kun 51 % af patienter med vaskulær demens (samt mixed demens) i let til moderat grad, foretaget en MR-scanning af hjernen. Kvalitetsstandarden på mindst 80 % er således langt fra opfyldt hverken på landsplan eller i de enkelte regioner.

Udviklingen ser dog ud til at gå i den rigtige retning. Andelen af udredningsforløb, der opfylder standarden er således steget fra 42 % i 2019 til 46 % i 2020 og 51 % i 2021.

For mange små udredningsenheder

For det tredje er antallet af demensudredningsenheder i Danmark fortsat betænkeligt højt. Sundhedsstyrelsen anbefalede allerede i 2016 at antallet af udredningsenheder blev reduceret betragteligt med henblik på at styrke erfaringsgrundlag, tværfaglighed og kvalitet i enhederne.

Alligevel havde vi i 2021 ikke mindre end 37 udredningsenheder fordelt på 34 regionale og 3 private klinikker. Det er dermed uændret i forhold til 2020 og næsten det samme som i 2017, hvor antallet var 38. Mere end hver tredje enhed har færre end 50 patientforløb årligt, hvilket kan gøre det vanskeligt at opbygge og fastholde tilstrækkelig erfaring og kvalitet.

Årsrapporten indeholder en ny indikator, der opgør, hvor stor en andel af patienter med demens i let til moderat grad, der fik foretaget rygmarvsvæskeundersøgelse (lumbalpunktur) eller en PET-scanning i forbindelse med udredningen. Kriteriet er opfyldt for 57 % af patienterne på landsplan, hvilket er dårligere end den valgte kvalitetsstandard på 80 %, men bedre end i 2020, hvor kriteriet kun var opfyldt for 51 % af patienterne.