Demens øger risikoen for hospitalskontakt ved infektioner
Sammenhængen mellem demens og infektioner er blevet kortlagt i et landsdækkende registerstudie baseret på oplysninger om borgere i Danmark. Der er tale om borgere født i 1950 eller tidligere svarende til mere end 1,7 mio. personer fra 65-års alderen og opefter.
Sammenligning af forekomst
Personer, der i undersøgelsesperioden udviklede demens, blev matchet på køn og alder med personer uden demens, og forekomsten af hospitalskontakter i forbindelse med infektioner blev sammenlignet i de to grupper. Blandt de 1,7 mio. deltagere var der knap 130.000 personer med en demensdiagnose, og knap 300.000 personer uden en demensdiagnose. Personer med en demensdiagnose, der var registeret før 65-års alderen eller før år 2000 indgik ikke i studiet. Opfølgningstiden for gruppen af personer med en demensdiagnose var godt 400.000 personår, mens opfølgningstiden for gruppen uden en demensdiagnose var godt 1,9 mio. personår, hvilket afspejler at demens er forbundet med en kortere restlevetid. Sammenligningsmetoden gik kort fortalt ud på, at man sammenlignede sandsynligheden for infektionsrelaterede hospitalskontakter, også kaldet incidensraten, i de to grupper. Statistisk set udtrykkes forholdet mellem to incidensrater i form af en incidensrate-ratio (IRR).
Øget risiko for hospitalskontakt
Incidensrate-ratioen for en hospitalskontakt i forbindelse med en infektion var 1,5, hvilket svarer til, at personer med en demensdiagnose havde 50% øget risiko for en sådan kontakt sammenlignet med personer uden en demensdiagnose. De hyppigst forekommende infektioner i studiet var luftvejsinfektioner, urinvejsinfektioner og sepsis (blodforgiftning). Den største forskel i risiko sås for infektioner i nervesystemet så som bakteriel meningitis eller viral encephalitis med en IRR på 2,10. Denne type infektioner var imidlertid relativt sjældne, hvilket afspejlede sig i en bred fejlmargin på risikoestimatet (95% konfidensinterval 1,83-til 2,42). For urinvejsinfektioner sås en IRR på 1,90, for sepsis var IRR 1,62 og for luftvejsinfektioner var IRR 1,42.
Incidensrate-ratioen for en infektionsrelateret hospitalskontakt ved demens var højere for mænd end for kvinder og jævnt aftagende med alderen.
Flere kontakter før demensdiagnose
Registerstudiet viste, at der er en øget sandsynlighed for hospitalskontakter i forbindelse med infektioner blandt personer med demens op til fem år før diagnosetidspunktet. Den øgede infektionsrisiko i årene op til demensdiagnosen hænger formentlig sammen med, at det kognitive funktionsniveau allerede er begyndt at falde, hvilket kan påvirke hygiejnevaner og øge afhængigheden af hjælp fra omverdenen. Der kan også være tale om, at personer med begyndende kognitiv svækkelse har større sandsynlighed for at komme i kontakt med hospitalsvæsnet på grund af infektionsudløst konfusion eller delir, der er udløst af en infektion, og derved også har større sandsynlighed for at få stillet en demensdiagnose. Forskerne bag studiet vurderer derfor, at infektionsrelaterede hospitalskontakter kan ses som en tidlig indikator på demens, og at infektioner måske bør opfattes som en risikofaktor for udvikling af demens senere i livet.
Forebyggelse
Ifølge den primære forsker bag studiet, ph.d.-studerende ved Nationalt Videnscenter for Demens, Janet Janbek, er infektioner farligere for mennesker med demens end for mennesker uden demens, idet de medfører en øget risiko for at dø. Resultater af det aktuelle studie viser, at det haster med at udvikle tiltag til forebyggelse af infektioner hos mennesker med demens. Der er også behov for at gøre læger og omsorgspersonale inden for demensområdet bedre i stand til at identificere tegn på infektioner tidligt, før de eventuelt udvikler sig til mere alvorlige indlæggelseskrævende infektionstilstande. Studiet er gennemført i samarbejde med Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.