Andreas Moses Appel forsvarer sin ph.d.-afhandling
Mandag den 10. marts kl. 14 i Auditorium 2 på Rigshospitalet forsvarer cand.scient.san.publ. Andreas Moses Appel sin ph.d.-afhandling Dementia and Influenza Vaccination – A nationwide registry-based study.
I sit ph.d.-projekt har Andreas undersøgt sammenhænge mellem influenzavaccination og demens. Personer med demens er særligt udsatte for alvorlige følgevirkninger efter almindelige infektioner, herunder hospitalsindlæggelser og død. Samtidig kan demenssymptomer potentielt fungere som en barriere mod at blive vaccineret og dermed øge risikoen for alvorlig sygdom. Ligeledes er effektiviteten af influenzavaccinen usikker blandt personer med demens, der bliver vaccineret, på grund af et muligt nedsat immunforsvar. På den anden side antyder nyere fund, at influenzavaccination muligvis kan reducere risikoen for demens. Der findes ingen kur mod demens, så det ville være til stor gavn at finde nye forebyggelsesmuligheder blandt allerede eksisterende produkter.
Fra de danske nationale registre har Andreas brugt information om vaccination og demens blandt alle personer over 65 år fra 2002 til 2019. Ved at fokusere på ældre, som hvert år har adgang til gratis influenzavaccination, har projektet kunnet imødekomme flere af de metodiske udfordringer, som har begrænset tidligere studier på området. Den store datamængde i registrene har ligeledes tilladt analyser på tværs af en lang årrække samt gjort det muligt at undersøge statistiske sammenhænge i små specifikke befolkningsgrupper.
Resultaterne viser blandt andet, at trods en stigende tilslutning til influenzavaccination blandt ældre med demens siden 2002, var andelen af vaccinerede i 2018/19 stadig væsentligt lavere end WHO’s anbefaling om mindst 75 % dækning i højrisikogrupper. Samme undersøgelse pegede desuden på, at blandt hjemmeboende ældre kan demens være en risikofaktor for ikke at blive vaccineret. Til gengæld tydede resultaterne på, at for personer med demens, som blev vaccineret, var influenzavaccinen lidt mere effektiv i forhold til at forebygge hospitalsindlæggelser og dødsfald sammenlignet med ældre uden en demensdiagnose. Derudover fandt Andreas, at vaccinerede personer over 65 år ikke havde en lavere demensrisiko end ikke-vaccinerede.
”Vores forskning indikerer, at hjemmeboende med demens udgør en gruppe, som potentielt vil have gavn af en mere opsøgende vaccinationsstrategi. Et muligt næste skridt er at undersøge, om de mønstre, vi fandt i dette projekt, også kan findes efter COVID-19 årene. Her kan et større fokus på luftvejsinfektioner måske have øget tilslutningen til det gratis tilbud om influenzavaccination blandt ældre med demens. Desuden bør det undersøges, om forskellige typer af influenzavaccination kan nedsætte demensrisikoen,” fortæller Andreas.
Vejledere
Gunhild Waldemar, professor, MD, DMSc, Neurocentret, Neurologisk Klinik, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, Københavns Universitet.
Christina Jensen-Dahm, MD, ph.d., Neurocentret, Neurologisk Klinik, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet.
Janet Janbek, postdoc, ph.d., Neurocentret, Neurologisk Klinik, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet.
Samarbejdspartnere
Thomas Munk Laursen, professor, ph.d., Center for Registerforskning, Aarhus Universitet.
Christiane Gasse, lektor, ph.d., Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
Tak for økonomisk støtte fra Alzheimer-forskningsfonden.