Natur, udeliv og demens

For mennesker med demens er naturen ofte et frirum, og for pårørende kan den lindre den belastning og stress, som ofte er forbundet med at have en syg ægtefælle eller forælder. På kurset får du blandt andet indsigt i, hvordan naturen kan bruges som ressource i omsorgen for mennesker med demens.

Hvordan kan naturen bruges som en ressource i omsorgen for mennesker med demens? Som mennesker er vi dybt forbundet til naturen gennem millioner af års evolution og sameksistens. Hjernen, nervesystemet og vore sanser orienterer og balancerer sig konstant i forhold til, om omgi­velserne kan tilbyde os sikkerhed, tryghed og mulighed for overlevelse.

For mennesker med demens er naturen ofte et frirum for 'gøren' og 'væren', og for pårørende kan den lindre den belastning og stress, som ofte er forbundet med at drage omsorg for en syg ægtefælle eller forælder.

Naturen stimulerer sanserne, uden man selv skal gøre noget for, at det sker, og åbner for samtaler og nye initiativer. Naturen spejler såvel positive som negative aspekter af tilværelsen og kan vække minder og følelser samt give ro, velvære og trivsel.

Målgruppe 
Fagpersoner i demensteam, hjemmepleje, daghjem og plejecentre, der ønsker viden om og inspiration til forskellige typer af aktiviteter i natur og uderum for mennesker med demens og deres pårørende.

På dette kursus får du

  • viden om, hvordan naturen påvirker mennesker
  • viden om effekten af interaktion med naturen på sundhed og trivsel for mennesker med demens
  • viden om, hvordan bevidst brug af naturen kan stimulere sanserne og indbyde til samvær
  • viden om og ideer til naturbaseret omsorg for pårørende
  • viden om, hvordan interaktion med naturen gavner arbejdsmiljø og relationsdannelse
  • kendskab til gode praksiseksempler
  • idéer til, hvordan uderum kan indrettes, så de inviterer til aktivitet
  • mulighed for at udveksle idéer og erfaringer med oplægsholdere og medkursister i den demensvenlige have i Nationalt Videnscenter for Demens.
     
KURSUSBESKRIVELSE
Natur, udeliv og demens
PROGRAM
Natur, udeliv og demens
Andreas Nielsen

Andreas Nielsen

Naturterapeut, plejecenteret Dalsmark (ekstern)

Andreas Nielsen er uddannet socialpædagog, diakon og psykoterapeut. Han har desuden uddannelse i Eden-konceptet og som naturterapeut. Andreas har været plejehjemsleder i 15 år og har herfra erfaring med naturterapi med mennesker med demens. Andreas er i dag ansat som naturterapeut ved plejehjemmet Dalsmark i Sønderjylland.   

Vis mere
Karen Tannebæk

Karen Tannebæk

Uddannelsesleder

Karen Tannebæk er uddannelsesleder ved Nationalt Videnscenter for Demens. Hun er specialergoterapeut i gerontologi og har læst diplomuddannelse i demens (SocD). Karen Tannebæk har tidligere arbejdet som demensfaglig leder i en kommune, har mangeårig undervisningserfaring og erfaring med grupper og aktiviteter for mennesker med demens. Hun er certificeret og godkendt som international CST-underviser af Dr. Aimee Spector, University College London.

Vis mere
Nina Baun

Nina Baun

Sygeplejerske og naturterapeut (ekstern)

Nina Baun er selvstændig naturterapeut med speciale inden for demensområdet. Nina har flere års erfaring med naturstøttende indsatser målrettet belastede pårørende og mennesker med demens og bistår desuden kommuner og frivillige foreninger i udvikling og gennemførelse af naturaktiviteter for beboere i plejeboliger samt familier berørt af demens.

Vis mere
Oprettet: