Søvnforstyrrelser og demens

Lær om søvnens betydning for hjernen, mulige årsager til søvn- og døgnrytmeforstyrrelser hos mennesker med demens og tiltag for at behandle eller mindske det.

Søvn- og døgnrytmeforstyrrelser ses ofte hos mennesker med demens og kan være til gene og belastning for perso­nen selv, men også for ægtefællen.

På dette kursus sætter vi fokus på søvnens betydning for hjernen og de mulige årsager til søvn- og døgnrytmefor­styrrelser hos mennesker med demens. Vi kommer ind på medicinsk behandling af søvnforstyrrelser, og der vil være mulighed for at udveksle erfaringer om ikke-medicinske råd og tiltag.

Formålet med kurset er at give viden om søvn- og døgnrytmeforstyrrelser hos mennesker med demens og mulige virkemidler, som kan anvendes til søvn- og døgn­rytmeregulering.

Målgruppe 
Demenskoordinatorer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social-og sundhedsassistenter og sygeplejersker. 

Hvad får du ud af denne kursusdag? 

  • Viden om søvnens betydning for hjernen 
  • Viden om de forskellige søvnforstyrrelser, som kan op­træde ved demens 
  • Erfaringsudveksling om tiltag, som kan regulere døgnryt­men og minimere søvnforstyrrelser hos mennesker med en demens.
KURSUSBESKRIVELSE
Søvnforstyrrelser og demens
PROGRAM
Søvnforstyrrelser og demens
Line Damsgaard

Line Damsgaard

Læge og ph.d.-studerende

Line Damsgaard er læge ph.d.-studerende ved Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet. Hun har sammen med en række andre forskere fra Johns Hopkins University i USA undersøgt sammenhængen mellem søvnforstyrrelser og demens.

Lines ph.d.-projekt handler om tidlige tegn på Alzheimer sygdom hos yngre under 65 år. Den nye viden giver mulighed for tidligere diagnosticering og dermed mulighed for at kunne give medicin, der kan forsinke udviklingen af sygdommen.

Vis mere
Oskar McWilliam

Oskar McWilliam

Læge og ph.d.-studerende

Oskar McWilliam er læge og ph.d.-studerende ved Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet. Hans ph.d.-projekt handler om tidlige symptomer og biomarkører ved Lewy body demens og Parkinsons sygdom.

Projektet vil på sigt kunne bidrage til at forbedre diagnostikken, viden om og forhåbentligt behandlingsmulighederne for Lewy body demens.

Vis mere
Oprettet: