Tryghedspersoner til mennesker med demens
Mange patienter med demens eller nedsat kognitiv funktion bliver utrygge, når de indlægges. På sygehuset udsættes de for et nyt og ukendt miljø, som det kan være svært at orientere sig i. Patienterne møder mange nye personer, skal forholde sig til en stor mængde information og har måske manglende forståelse for, hvad der sker. Det kan resultere i utryghed, stress og uro.
Det at have en demenssygdom betyder ikke alene, at man husker dårligt. Det kan også betyde, at evnen til at orientere sig, udtrykke egne behov, forstå hvad andre siger og til at tage initiativ til at handle på egne behov, er forringet. Når patienten med demens bliver indlagt, bliver konsekvenserne af demenssygdommen forstærket, og det skaber utryghed hos patienten.
Vi hilser tiltaget om tryghedspersoner velkommen og håber, at frivillige kan bidrage til at skabe tryghed hos patienten med demens. Tryghed er afgørende for, at vi som fagpersonale kan gennemføre den nødvendige pleje og behandling fortæller professor, dr.med og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, Gunhild Waldemar.
Tryghedspersonernes rolle
Frivillige tryghedspersoner skal være med til at skabe trygge rammer ved fx at hjælpe patienten rundt og give sig tid til samvær med patienten. Frivillige tryghedspersoner skal ikke påtage sig opgaver af sundhedsfaglig karakter. Det vil fx sige, at de frivillige ikke er bisiddere, der deltager ved lægesamtaler. De er heller ikke en del af den frivillige vågetjeneste, som har en særlig rolle i forhold til døende patienter. Formålet er at skabe samvær og tryghed hos patienten med demens, der er indlagt på sygehuset.
Frivillige får nye kompetencer
Otte sygehuse, som på forskellig vis har været en del af den nationale demens handlingsplan initiativ 18 om demensvenlige sygehuse, er tilknyttet projektet og er klar til at indsamle erfaringer med frivillige tryghedspersoner på deres sygehuse.
På Aalborg Universitetshospital i Hobro har man stor erfaring med at inddrage frivillige som en ekstra støtte ved indlæggelsen. Her ser man frem til at give de frivillige særlige kompetencer, så de kan støtte den særligt sårbare gruppe af patienter, der indlægges. Det er typisk patienter, der indlægges af andre årsager end deres demenssygdom.
Indsatsen hos os i Hobro skal vise, hvilken forskel frivillige kan gøre for at give patienten med demens tryghed og ro på hospitalet. Ofte bliver patienten meget forvirret og utryg, når patienten fx skal flyttes rundt på hospitalet. Her vil vi gerne sikre større tryghed for patienten, siger projektleder og forløbschef Lis Bjerregaard Riahi fra Aalborg Universitetshospital.
Otte sygehuse deltager
Projektet er et fireårigt projekt der løber frem til 2022. De deltagende sygehuse er: Aalborg Universitetshospital – Hobro, Regionshospitalet Viborg, Aarhus Universitetshospital, Sydvestjysk Sygehus, OUH -Svendborg, Nykøbing F Sygehus, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital – Bispebjerg, Amager-Hvidovre Hospital – Glostrup. Forskellige afdelinger på de involverede sygehuse vil deltage i projektet.