Status på demensforskningen i 2019
Traditionen tro bringer hjemmesiden Alzforum her i januar en oversigt over det seneste års udvikling indenfor forskningen i Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. Og det er i denne oversigt, at der formidles håb.
Forventningerne knytter sig især til forsøgslægemidler som aducanumab, gantenerumab, donanemab og et produkt med det foreløbige navn BAN2401. De omtalte forsøgslægemidler er en slags antistoffer imod ophobning af proteinet beta-amyloid, der spiller en central rolle i Alzheimers sygdom.
Ny behandling?
Som tidligere beskrevet har aducanumab levet en omtumlet tilværelse i 2019, idet forsøgslægemidlet blev lagt i graven i marts 2019 efter at en analyse af de forhåndenværende data viste, at lægemidlet ikke havde nogen effekt på udviklingen af kognitiv svækkelse. Men i oktober genopstod aducanumab så at sige fra de døde, idet biotekselskabet Biogen, der har rettighederne til produktet, på baggrund af analyse af et større datasæt fandt, at 14 højdosis-behandlinger alligevel havde effekt.
Det er nu op til den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) at vurdere, om dokumentationen er tilstrækkelig overbevisende til, at aducanumab kan godkendes som behandling i USA.
12.000 artikler
Alzforums gennemgang af demensforskningen anno 2019 viser, at forskningsfeltet både er bredt, vidt forgrenet og stærkt specialiseret.
Ifølge den officielle database over videnskabelige artikler blev der i 2019 udgivet ca. 12.000 artikler om Alzheimers sygdom – og eksempelvis yderligere ca. 800 om frontotemporal demens – hvilket udgør lidt af en udfordring for enhver, der forsøger at danne sig overblik over området. Alzforum har valgt at dele forskningen op i følgende emner:
- Kliniske forsøg med lægemidler og genbaserede behandlinger
- Genetik
- Patogenese, molekylær genetik og transkriptom-analyse
- Mikroglia
- Biomarkører i rygmarvsvæske og blod (samt søvn-EEG som en slags biomarkør)
- Proteinstruktur
- Proteinfunktion
- Det cerebrovaskulære system / hjernens blodforsyning
- Billeddannelse af hjernen
- Miljø og livsstil
Som overskrifterne antyder, kan flere af emnerne være lidt svært tilgængelige for lægmand. Hvis man er letsindig nok til give sig i kast med forskningsoversigten, kan det anbefales at starte bagfra med ’Miljø og livsstil’. Her fokuseres på forskning vedrørende mikrobers og infektioners mulige betydning for udvikling af demens, den beskyttende effekt af fysisk aktivitet mod demensudvikling samt sammenhængen mellem søvn og risiko for demens.