Personcentreret omsorg øger livskvaliteten for personer med demens

Af Kasper Jørgensen
Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Leder du efter de nyeste tal, kan du finde dem her.
Systematisk undervisning af personalet i personcentreret omsorg har en positiv effekt på beboernes livskvalitet og mindsker forekomsten af urolig adfærd. Det viser et stort studie udført på engelske plejecentre. Men personcentreret omsorg havde ikke umiddelbart nogen virkning på forbruget af antipsykotiske lægemidler, som lå stabilt på et relativt lavt niveau under hele studiet.

The Well-Being and Health for People with Dementia (WHELD) program er en intervention målrettet plejecentre for personer med demens, der er udviklet af engelske forskere og demenseksperter.

Interventionen kombinerer efteruddannelse af plejepersonalet, social interaktion og medicingennemgang med henblik på nedbringelse af forbruget af antipsykotiske lægemidler.

Effekten af WHELD-programmet blev undersøgt på 69 plejecentre, hvoraf den ene halvdel modtog interventionen og den anden halvdel, der fungerede som kontrolgruppe, udførte vanlig pleje.

Uddannelse

På hvert plejehjem i interventionsgruppen fik to ansatte fire dages uddannelse i personcentreret omsorg i løbet af en fire-måneders periode efterfulgt af regelmæssig vejledning fra rutinerede fagpersoner i yderligere ni måneder. Disse særligt uddannede ansatte fik derefter ansvaret for at gennemføre en systematisk oplæring af det øvrige plejepersonale i interventionsgruppen.

Parallelt hermed fik de læger, der var tilknyttet plejecentrene, skriftlig information om projektet og om vigtigheden af medicingennemgang. Interventionen varede i sammenlagt ni måneder.

Øget livskvalitet

Effekt af interventionen blev målt på 847 beboere med demens, hvoraf godt halvdelen boede på plejecentre i interventionsgruppen og resten boede på plejecentre i kontrolgruppen.

Der sås en statistisk signifikant, om end beskeden, effekt på beboernes livskvalitet og på forekomsten af uro (agitation) samt andre typer neuropsykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser. Effekten var mest udtalt for beboere med demens i middelsvær grad. Endvidere ændrede kvaliteten af interaktionen mellem plejepersonale og beboere sig i positiv retning.

Forbruget af antipsykotiske lægemidler lå i både interventions- og kontrolgruppen stabilt på et relativt lavt niveau, hvilket ikke ændrede sig i løbet af de ni måneders intervention.

Omkostningseffektiv indsats

Forskerne gennemførte endvidere en analyse af de økonomiske konsekvenser af interventionen, der tydede på, at den var en smule billigere sammenlignet med sædvanlig pleje. Denne type sundhedsøkonomiske analyser er imidlertid vanskelige at gennemføre og resultaterne er erfaringsmæssigt behæftet med en vis usikkerhed.

Fakta om studiet

  • Studiedesignet er et randomiseret kontrolleret klyngeforsøg (cluster trial).
  • Effekten blev målt ved sammenligning af 443 beboere i interventionsgruppen og 404 beboere i kontrolgruppen.
  • Det primære outcome-mål var livskvalitet målt via et informant-spørgeskema (DEMQOL-Proxy).
  • De sekundære outcomes var agitation, neuropsykiatriske symptomer, brug af antipsykotisk medicin, globalt funktionsniveau, stemningsleje, uopfyldte behov, fysisk helbred, kvalitet af interaktionen mellem plejepersonale og beboere, smerte og omkostninger.