Er støtte og rådgivning til demente og pårørende pengene værd?
Fra et samfundsøkonomisk perspektiv kan værdien af en intervention måles i kvalitetsvægtede leveår (quality-adjusted life years), der er et udtryk for den ekstra levetid, som interventionen giver, vægtet for livskvalitet.
Den kvalitetsvægtede levetid holdes derpå op imod de omkostninger, som interventionen medfører. Med andre ord: er den ekstra indsats prisen værd?
DAISY-studiet
DAISY er et dansk forskningsprojekt fra 2004, der undersøgte virkningen af støtte og rådgivning til patienter med demens i let grad og deres pårørende.
Deltagerne i DAISY blev via lodtrækning fordelt til to lige store grupper, hvoraf den ene gruppe blev tilbudt en intensiv psykosocial intervention og opfølgning, mens kontrolgruppen måtte nøjes med almindelige lokale støttetilbud.
Den gennemsnitlige samfundsøkonomiske omkostning per patient-pårørende par (dyade) i interventionsgruppen lå omkring 625.850 kr. igennem et treårigt opfølgningsforløb.
For patient-pårørende par i kontrolgruppen lå den gennemsnitlige omkostning omkring 600.550 kr. svarende til, at interventionen medførte en merudgift på godt 25.300 kr. fordelt over tre år.
Kvalitetstid
Ved at kombinere oplysninger om deltagerenes livskvalitet med deres overlevelse i opfølgningsperioden kunne forskellen i kvalitetsvægtede leveår mellem de to grupper beregnes.
Efter behørig justering for forskellen i de to gruppers livskvalitet ved starten af opfølgningsperioden fandt forskerne, at kontrolgruppen opnåede et marginalt højere udbytte end interventionsgruppen (3,46 kvalitetsvægtede leveår per par overfor 3,26) - altså et noget skuffende resultat. Forskellen i udbytte mellem de to grupper var dog ikke signifikant og udgør formentlig et tilfældigt fund.
Rutinemæssig intervention næppe lønsomt
De danske forskere konkluderer, at der er ringe sandsynlighed for, at rutinemæssig anvendelse af et støtte- og rådgivningsprogram som DAISY er lønsomt set i et samfundsøkonomisk perspektiv. De anbefaler, at man indtil videre henviser til almindelige lokale støttetilbud efter behov.
Intensive støtte- og rådgivningsprogrammer bør formentlig målrettes patienter og pårørende med særlige behov.
Fakta om undersøgelsen:
- 330 par, hvoraf den ene person havde demens i let grad - fortrinsvis som følge af Alzheimers sygdom - blev randomiseret til henholdsvis en interventions- og en kontrolgruppe.
- Deltagernes humør, psykiske tilstand, kognitive og praktiske funktionsniveau, m.v. blev målt efter henholdsvis 6, 12 og 36 måneder.
- Rating af den helbredsrelaterede livskvalitet foregik ved hjælp af spørgeskema EuroQol 5 Domain (EQ-5D) udfyldt af den pårørende.
- Oplysninger om overlevelse og dødelighed blev trukket via Dødsårsagsregisteret.