Depression øger dødelighed hos ældre med demens i let grad

Af Kasper Jørgensen
Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Leder du efter de nyeste tal, kan du finde dem her.
Ifølge dansk forskning er depression hos ældre, der for nyligt har fået stillet en demensdiagnose, knyttet til øget risiko for dødsfald indenfor de følgende tre år. Den øgede dødelighed ses ved symptomer på svær depression, men ikke ved symptomer på moderat depression. Studiet er baseret på data fra the Danish Alzheimer’s Intervention Study (DAISY), der fandt sted i årene 2003-2006.

Tidligere forskning har vist, at både depression og demens hver for sig er forbundet med øget risiko for at dø. En gruppe forskere fra Forskningsenhederne for Almen Medicin, Nationalt Videnscenter for Demens samt Psykiatrien i Region Syddanmark har foretaget en retrospektiv (post hoc) analyse af data vedrørende 330 hjemmeboende ældre med nydiagnosticeret demens i let grad.

Flertallet af deltagerne (72 %) havde sandsynlig Alzheimers sygdom, en fjerdel havde blandingsformer af Alzheimer og andre demenssygdomme (mixed Alzheimer), og knap 3 % havde Lewy body demens.

Depressionsskala

I forbindelse med starten på DAISY-projektet (the Danish Alzheimer's Intervention Study) blev der foretaget en systematisk registrering af deltagernes stemningsleje ved hjælp af the Cornell Scale for Depression in Dementia (CSDD). CSDD er et interviewbaseret vurderingsinstrument, der måler antallet og graden af depressive symptomer.

Ved studiets start havde 10 % af deltagerne symptomer svarende til svær (major) depression, godt 16 % havde moderate depressive symptomer, og resten (godt 73 %) havde ingen eller få symptomer.

Risiko øget 2½ gang

I løbet af de følgende tre år døde 56 deltagere, hvoraf 12 havde svær depression, 6 havde moderate symptomer og 38 havde ingen eller få symptomer ved studiets start. En analyse af sammenhængen mellem depression og risiko for at dø viste, at svær depression øgede risikoen cirka 2½ gange (Hazard ratio 2,5; 95 % konfidensinterval 1,03 til 6,06). Der blev foretaget statistisk kontrol for en lang række faktorer, der kunne tænkes at påvirke sammenhængen.

Resultaterne falder i tråd med tidligere studier af emnet foretaget i Holland, Grækenland, England og New York.

Da depression i de fleste tilfælde kan behandles, vurderer forskerne bag studiet, at screening for depression og antidepressiv behandling er vigtig allerede i den tidlige fase af udviklingen af demens med henblik på at mindske risikoen for efterfølgende dødsfald.

Formålet med DAISY var i sin tid at undersøge effekten af et rådgivnings- og støtteprogram for personer med Alzheimers sygdom og deres pårørende, og den aktuelle undersøgelse af sammenhængen mellem depression og dødelighed er tilføjet efterfølgende.

Fakta om undersøgelsen:

  • 330 personer med demens i let grad indgik i studiet. Gennemsnitsalderen var 76 år, og lidt over halvdelen (54 %) var kvinder.
  • Sammenhængen mellem alkoholforbrug og dødelighed blev statistisk justeret for relevante variable som alder, køn, rygning, alkoholforbrug, uddannelse, BMI, samlivsstatus, MMSE-score, komorbiditet og randomisering.
  • I analysen refereret ovenfor blev foretaget yderligere statistisk justering for livskvalitet (QoL-AD), neuropsykiatriske symptomer (NPIQ), praktisk funktionsevne (ADSC-ADL) og antidepressiv behandling indenfor 12 måneder.