Demenskurven er knækket i England
Vi har tidligere (4. november 2013) her på hjemmesiden omtalt det engelske Cognitive Function and Ageing Study (CFAS) der undersøgte forekomsten af demens i Cambridgeshire, Newcastle og Nottingham i perioderne 1989-1994 og 2008-2011. Befolkningsundersøgelsen fandt et bemærkelsesværdigt fald på 24 % i andelen af ældre med demens.
Faldende incidens
Det aktuelle studie er baseret på de samme data, men fokuserer på andelen af ny tilfælde af demens i en given periode (incidens) i stedet for andelen med demens på et givent tidspunkt (prævalens). Deltagerne var fra 65-års alderen og opefter.
I perioden 1989-1994 var incidensraten for demens 20,0 per 1.000 personår, mens den i perioden 2008-2011 var faldet til 17,7. Forskellen på 2,3 procentpoint ser måske ikke ud af noget særligt, men ved at putte data ind i en statistisk model og beregne den såkaldte incidensrate-ratio, kunne forskerne estimere et fald i incidens på ca. 20 % (95 % konfidensinterval 0-40 %). Faldet i incidens sås dog kun for mændenes vedkommende.
Definitiv bekræftelse?
En af styrkerne ved det engelske studie er, at det – i modsætning til tidligere befolkningsundersøgelser - er baseret på flere, geografisk adskilte områder. Cambridgeshire ligger i det sydøstlige England, Newcastle mod nordøst og Nottingham mere centralt. Det gør det lettere at generalisere resultaterne til hele landet.
Forskerne bag studiet vurderer selv, at resultaterne udgør en definitiv bekræftelse af, at andelen af ældre med demens – både prævalens og incidens – er faldende. Men da ældrebefolkningen samtidig vokser, forventer de ikke et fald i antallet af ældre, der udvikler demens. Det anslås at ligge relativt stabilt omkring 210.000 personer årligt i the United Kingdom.
Sundere hjerner
Hvorfor falder andelen af ældre med demens? Forskergruppen gætter på, at en række helbredsmæssige forbedringer gennem de seneste generationer i de europæiske lande også smitter af på hjernens tilstand og funktion hos de ældre. Mange lande har ydet en langsigtet indsats for folkesundheden, der nu giver gevinst på blandt andet ældreområdet.
En række tredjeverdenslande, hvor der ikke er sket en tilsvarende forbedring af folkesundheden, risikerer derimod en væsentlig stigning i antallet af ældre med demens.
Voksende ældrebefolkning
Trods de positive resultater skal vi næppe forvente, at færre ældre vil få en demensdiagnose fremover. Det er der flere grunde til.
For det første vokser ældrebefolkningen som nævnt ganske betydeligt. Ifølge fremskrivninger fra Danmarks Statistik forventes ældrebefolkningen i Danmark at vokse fra ca. 1,4 mio. i 2016 til ca. 1,8 mio. i 2030 svarende til en stigning på mere end 350.000 ældre eller ca. 25 %.
For det andet foregår der en løbende udvikling i den måde, hvorpå udredning og diagnosticering af demens foregår. De senere år har man fået adgang til flere og mere sofistikerede undersøgelsesmetoder som fx bedre hjernescanninger. Endelig er man blevet mere opmærksom på at diagnosticere demens tidligt i sygdomsforløbet.
Selvom man skulle tro det, udgør den beskrevne udvikling i udredning og diagnosticering af demens ikke nogen fejlkilde i det aktuelle studie. Forskerne var omhyggelige med at anvende de samme screeningsinstrumenter og diagnosekriterier i de to perioder, og resultaterne skulle derfor være direkte sammenlignelige.
Studiet er publiceret i det højt profilerede fagtidsskrift Nature Communications.
Fakta om studiet
- I perioden 1989-1994 (CFAS I) deltog knap 5.200 ældre (65+ årige) svarende til en responsrate på 76 %
- I perioden 2008-2011 (CFAS II) deltog knap 5.300 ældre (responsrate 74 %).
- For mænd var den estimerede incidensrate-ratio (IRR) 0,6 (95 % konfidensinterval 0,4-0,9) svarende til et fald på 40 %; for kvinder var estimeret IRR 1,0 (95 % konfidensinterval 0,7-1,3) svarende til uændrede incidensrater.
- Beregning af IRR er baseret på en Poisson regressionsmodel.