ABC Demens på hospital
Det kan give udfordringer, når mennesker med demens kommer på hospitalet. På dette kursus lærer du blandt andet at tage højde for deres særlige udfordringer ved at bruge en personcentreret tilgang og tilpasse din kommunikation.
Gå til kursus
Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på hospitaler og sygehuse
Ca. 2 timer og 30 min. (7 moduler)
Mennesker med demens er sårbare, når de kommer på hospitalet, enten akut eller til planlagte aftaler, fordi de på grund af demenssygdommen kan have svært ved at fortælle, hvad der er sket, om de har smerter og lignende. De har desuden øget risiko for at få komplikationer.
Den kognitive svækkelse, ændringer i følelsesliv og adfærd, vanskeligheder i forhold til kommunikation og mestringsevne samt nedsat sygdomsindsigt i både demenssygdommen og andre helbredsproblemer betyder, at de har brug for individuelt tilpassede forløb, pleje og omsorg.
I dette kursus får du blandt andet viden om:
- demens og kognitiv svækkelse
- personcentreret tilgang
- kommunikation og samarbejde med patienter med demens
- delirium – symptomer, behandling og forebyggelse
- smerter og smertevurdering
- samarbejde med pårørende.
Test og kursusbevis
Efter kurset er der en test, som du skal bestå for at kunne downloade dit kursusbevis.
Litteraturliste
xxxxx
Materialer