ABC Demens – palliation

Ved en dødelig sygdom som demens handler palliation om at identificere behov og iværksætte indsatser, der kan lindre og fremme livskvalitet, gennem hele sygdomsforløbet.
Gå til kursus
Sundhedspersonale, der møder mennesker med demens i deres arbejde
Ca. 1 time (3 moduler)

Palliation handler om at skabe livskvalitet fra diagnosen stilles til den allersidste tid. De palliative behov hos mennesker med demens ændrer sig i takt med, at sygdommen udvikler sig, og rettidige samtaler og inddragelse af pårørende har en særlig betydning. En værdig palliativ pleje og omsorg har fokus på at lindre både fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle behov.

I kurset lærer du blandt andet om:

  • palliative behov hos mennesker med demens på forskellige stadier af sygdommen
  • betydning af en rettidig indsats for at sikre selvbestemmelse
  • timing og indhold i samtaler om livet og livets afslutning
  • støtte til pårørende og pårørendes rolle
  • redskaber til identifikation af at livets afslutning nærmer sig
  • tværfagligt samarbejde om behandlingsplan

Bevis for gennemførelse
Efter kurset kan du downloade et bevis på, at du har gennemført det.

Baggrundslitteratur

Dansk Selskab for Almen Medicin (2024). Palliation. Klinisk vejledning for almen praksis.

EAPC, European Association for Palliative Care (2013). Dementia White Paper. Recommendations on palliative care and treatment of older people with, Alzheimer’s disease and other progressive dementias.

Shabnam, J. & Raunkiær, M. (2024). Kommunal basal palliation til mennesker med demens og deres nære pårørende. Social- og sundhedsassistenters og social- og sundhedshjælperes palliative praksis. REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation.

Sundhedsstyrelsen (2019). Demenshåndbog: Palliativ pleje, omsorg og behandling.

Thuesen, J., Elbek, J.A., Vind, A.B. (2025). Rehabilitering og palliation – sammenhæng med livstruende sygdom. REHPA, Videnscenter for Rehabilitering og Palliation. 

Gå til kursus