Seksualitet og samliv
Seksualitet er en naturlig og fundamental del af det at være menneske. Derfor er et tilfredsstillende sex- og samliv afgørende for at kunne trives. Det gælder for alle mennesker. Når man får en demenssygdom, kan seksualitet og samliv blive udfordret på grund af de forandringer, som sygdommen medfører, og de tanker, man måske gør sig om sygdommen.
Seksualitet og samliv – Information og gode råd til dig, der har en demenssygdom (pdf)
I dette hæfte kan du få information og gode råd til, hvordan du kan tilpasse dit sexliv til livet med demens.
Du kan også læse om betydningen af åbenhed og mulighederne for rådgivning.
Det er naturligvis forskelligt fra person til person, hvad der skal til, for at ens sex- og samliv opleves tilfredsstillende. Vi lever vores liv på forskellige måder. Det er derfor ikke sikkert, at du kan genkende alle de udfordringer, der er beskrevet her i hæftet, og måske ser du ikke behov for at følge alle rådene.