Hjælp  | Kontakt |
In English
Om demens|E-learning|Hukommelsesklinikken|Forskningsenheden |Formidlingsenheden|Om Videnscentret

Forside Formidlingsenheden Presseovervågning


Nyheder om demens

Her finder du referater af nyheder om demens fra ind- og udland.

Biomarkører påviser Alzheimers sygdom
16-08-2010 kl. 11:29
Analyse af rygmarvsvæsken har det seneste årti været anvendt i forbindelse med diagnosticering af Alzheimers sygdom, men metoden kan måske gøres mere præcis. En gruppe belgiske forskere, der har arbejdet med at videreudvikle metoden, rapporterer at de kan påvise sygdomstegn hos 9 ud af 10 Alzheimerpatienter.
Forebyg Alzheimers sygdom med motion og kost
19-07-2010 kl. 14:03
På den internationale konference om Alzheimers sygdom (ICAD), der i 2010 fandt sted på Hawaii, blev der i år præsenteret resultater fra bl.a. tre langsigtede, stort anlagte videnskabelige projekter, der understøtter, at motion samt te, kaffe og D-vitamin kan bidrage til at bevare kognitive færdigheder og mindske risikoen for udvikling af Alzheimers sygdom.
Nye MTV-rapporter: Motion virker mod demens
29-06-2010 kl. 11:26
Motion som cykling, løb og svømning har en forebyggende virkning mod demens, men kan også forbedre og vedligeholde den praktiske funktionsevne hos ældre, der allerede har demens. Det konkluderer Sundhedsstyrelsen på baggrund af grundig gennemgang af forskningen på området samt to udenlandske MTV-rapporter.

Teknologibibliotek udlåner GPS til demensramte
16-06-2010 kl. 10:04
Demente i Odense kan som de første i landet låne GPS, elektroniske pilleæsker og talende ure og andre hjælpemidler på et nyoprettet teknologibibliotek.

Rådgivnings- og kontaktcentret for demente og pårørende i Odense har etableret biblioteket på opfordring og i samarbejde med yngre demente, der efterspørger de mange velfærdsteknologier.

Odense Kommune har ydet økonomisk støttet til initiativet.
Stamcellebehandling af Alzheimers sygdom
10-06-2010 kl. 09:55
Mulighederne for behandling af forskellige neurologiske sygdomme med stamceller har haft stor bevågenhed de seneste år. Hvad er status, når man ser på Alzheimers sygdom?
EU søger ideer til demensteknologi
07-06-2010 kl. 13:49
En ekspertgruppe i EU har indledt en høring, hvor borgere, virksomheder og forskere opfordres til at udveksle idéer og finde nye metoder til at anvende informations- og kommunikationsteknologier til gavn for de mest sårbare ældre.

Initiativet til høringen kommer fra en ekspertgruppe, der skal rådgive Europa-Kommissionen om gennemførelsen af det fælles AAL-program med sigtet "længst muligt i eget hjem" (AAL står for "Ambient Assisted Living").

Høringen løber indtil den 1. juli 2010, og skal ses som det første skridt i retning af at opfylde den digitale agendas målsætning om senest i 2015 at fordoble de ældres muligheder for at leve et selvstændigt liv.
Demente står i kø til egnede boliger
07-06-2010 kl. 13:24
Kommunerne har svært ved at opfylde den lovbestemte plejeboliggaranti, der dikterer, at svage ældre højst må vente 2 måneder på en plejebolig. Det viser en undersøgelse lavet af Gallup for Ældresagen.

71 % af kommunerne har således en ventetid på over 2 måneder, når det gælder de specifikke ventelister. Denne liste omfatter personer, der ønsker at flytte i en demensbolig.

Lidt flere end halvdelen af kommunerne bygger nye plejeboliger, så de passer til dementes behov.
Svenske retningslinjer for demensarbejde udgivet
26-05-2010 kl. 09:23
Socialstyrelsen i Sverige har netop udgivet en publikation med anbefalinger om hvordan man praktiserer en god demensomsorg.

Publikationen "Nationella riktlinjer för vård och omsorg vid demenssjukdom" omhandler en række grundlæggende anbefalinger herunder:

- Basal udredning
- Personcentreret pleje og omsorg
- Opfølgning mindst en gang om året
- Medicinsk behandling mod kognitive svigt
- Udredning i forbindelse med adfærdsændringer og psykiske symptomer
- Dagvirksomhed målrettet brugerne
- Boliger udviklet til demente
- Indikatorer til kvalitetsmålinger i demensomsorgen

Ægtefæller i risiko for at blive demente
11-05-2010 kl. 11:13
Pasning og pleje af en dement ægtefælle udgør ofte en alvorlig psykisk belastning for de pårørende. Nye forskningsresultater viser en tydelig sammenhæng mellem at leve med en dement ægtefælle og risikoen for selv at udvikle demens.

Hvordan påvirker besøgshunde dementes humør?
06-05-2010 kl. 15:24
I USA har man haft positive erfaringer med besøgshunde på plejecentre, idet de måske har en gavnligt effekt på ældres livskvalitet og mentale helbred.

Nu vil Trygfonden sammen med 15 udvalgte plejecentre i Kerteminde, Næstved og Vejle kommuner efterprøve hvilken effekt hunde har på demente og ældres humør.
Grønland igangsætter demensplan
28-04-2010 kl. 13:42
Det grønlandske parlament, Inatsisartut, har taget initiativ til en demensplan for landets demente borgere. Det vedtog et enigt landsting den 26. april 2010.

Demensplanen skal bl.a. indeholde en informationskampagne om sygdommene henvendt til pårørende, uddannelse af sundhedspersonale og etablering af demensboliger.

Det skønnes at 200 grønlændere har en demenssygdom, og at antallet vil stige markant i løbet af de næste årtier.
Hjernetræning kan ikke overføres til hverdagen
27-04-2010 kl. 10:41
En stort anlagt undersøgelse af computertræning af kognitive funktioner viser ingen tegn på, at træning hjælper på det almene kognitive funktionsniveau. Deltagerne blev ganske vist dygtigere til at løse netop den type opgaver, som de øvede sig på – men effekten lod sig ikke overføre til andre typer opgaver.

Puljemidler kan bruges på demensprojekter
21-04-2010 kl. 11:06
Regeringen har afsat 50 mio. kr. til projekter, der fremmer ældreplejen i 2010.

Kommuner, selvejende institutioner og andre organisationer kan søge om støtte til projekter inden for tre temaer: "Oplysning og kompetenceudvikling om demens", "Forebyggelse i sundhed og social indsats" samt "Ældres trivsel i hverdagen".

Demensrelaterede projekter kan fx handle om kompetenceudvikling af personale, temaarrangementer for pårørende eller materialer til gavn for demente patienter.

Målgruppen for projekterne skal være ældre borgere, deres pårørende eller ansatte i ældresektoren. Projekter skal tage udgangspunkt i personalets eller brugernes idéer.

Der kan ansøges om puljemidler inden den 31. maj 2010 via Socialministeriet.
Brug af GPS og andre ændringer i Serviceloven
16-04-2010 kl. 14:26
Folketinget har d. 15. april vedtaget nogle ændringer af Serviceloven, der får betydning for mennesker med en demenssygdom og deres pårørende. Ændringerne træder i kraft d. 1. juli 2010.

Lovændringerne omhandler bl.a. en tydeliggørelse af:

· at pårørende fremover skal inddrages vedrørende den dementes interessevaretagelse, men at de pårørende ikke kan bestemme på vegne af den demente

· at fx plejepersonale kan træffe beslutning om anvendelse af alarm- og pejlesystemer over for demente

· at flytning fra plejebolig til plejebolig i særlige tilfælde skal godkendes af det sociale nævn.




Hvornår bør demente opgive bilkørsel?
16-04-2010 kl. 14:18
Personer med demens bør afstå fra at køre bil på grund af risikoen for at skade både sig selv og andre. Men da demens ofte udvikles langsomt og snigende og forudgås af en fase med kun lettere kognitiv svækkelse, kan det være vanskeligt at vurdere hvor tidligt i sygdomsforløbet, bilkørsel må opgives.

Det amerikanske Academy of Neurology (AAN) nedsatte for et par år siden en arbejdsgruppe, der har foretaget en systematisk gennemgang af den foreliggende forskning med særligt henblik på at afklare, hvilken grad af evidens, der knytter sig til forskellige metoder til at forudsige trafiksikkerhed hos ældre bilister med (især lettere grader af) demens. Resultatet af gennemgangen er offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Neurology.
Nyt demensbegreb på vej?
08-04-2010 kl. 14:28
Fra omkring 2013 bliver demensbegrebet måske fjernet som fællesbetegnelse fra det amerikanske diagnosesystem, The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, i forbindelse med at den nuværende version DSM-IV TR erstattes med DSM-V.
Screening for demens kan foregå på nettet
30-03-2010 kl. 09:23
En forskergruppe fra universitetet i Tennessee i USA har udviklet en kognitiv screeningstest for demens, der kan tages på internettet. Screeningstesten, der går under navnet The Computerized Self Test (CST) har indtil videre vist lovende resultater med hensyn til at skelne mellem patienter med Alzheimers sygdom og raske ældre uden demens.

Høfebermiddel mod Alzheimers sygdom skuffer
30-03-2010 kl. 09:17
I 2008 viste en afprøvning af antihistaminet dimebon (latrepirdine) lovende resulateter som medicin mod Alzheimers sygdom. Men nu er der gennemført en mere omfattende og bedre kontrolleret afprøvning af dimebon, der ikke viser tegn på, at medikamentet skulle have nogen effekt på Alzheimers sygdom.


Biomarkør viser virkning af immunterapi
26-03-2010 kl. 10:00
En ny undersøgelse dokumenterer, at en særlig biomarkør, der viser ophobningen af beta-amyloid i hjernen ved Alzheimers sygdom, er velegnet til at følge virkningen af immunterapi.

Det drejer sig om markøren 11C-PiB (carbon 11-mærket Pittsburgh compund B), der anvendes ved PET-scanning for at visualisere mængden af beta-amyloid i hjernen. PET (Positron Emission Tomografi) er en scanningsteknik, der bl.a. anvendes til at vise fordelingen af biomarkører og andre sporstoffer i hjernen.

Hvor mange får medicin mod demens i din kommune?
17-03-2010 kl. 10:11
Lægemiddelstyrelsen har lavet en opgørelse over befolkningens brug af medicin mod flere folkesygdomme, heriblandt demens, fordelt på landets kommuner.

Statistikken viser bl.a. at kommuner i Sønderjylland har signifikant flere personer i behandling med medicin mod demens set i forhold til landsgennemsnittet.
Computeranalyse kan give hurtig demensdiagnostik
08-03-2010 kl. 13:30
Et finsk forskningscenter har udviklet en ny metode til hurtig og automatiseret analyse af MR-scanningsbilleder, der ofte anvendes ved diagnosticering af demens. Ved hjælp af MR-scanning kan man afklare, om der er svind (atrofi) i bl.a. hippocampus - den centrale komponent i hjernens ‘hukommelsessystem’ - hvilket kan være et tidligt tegn på udvikling af Alzheimers sygdom.

Risiko for demens fortsætter med at stige efter 90
08-03-2010 kl. 10:50
Jo ældre, du bliver, jo højere risiko er der for at udvikle en demenssygdom, fastslår internationale forskere, der har fulgt de 90+årige. Et øget antal af ældre danskere lægger pres på sundhedssystemet, der i fremtiden skal håndtere flere patienter med neurodegenerative hjernesygdomme.

Nyt lægemiddel mod Huntingtons sygdom på vej
10-02-2010 kl. 10:51
Afprøvningen af et nyt lægemiddel mod Huntingtons sygdom har i følge forskerne vist signifikant gavnlig effekt på patienternes motoriske funktion. Det drejer sig om medikamentet priodpidine, der forventes markedsført i 2011 under det mere mundrette navn Huntexil.
Demensdiagnostik via øjets nethinde
27-01-2010 kl. 13:16
Øjet siges at udgøre sjælens spejl men fungerer også som et nyttigt vindue til hjernen.

En forskergruppe fra University College London med speciale i øjensygdomme er i færd med at udvikle en undersøgelsesteknik, som på længere sigt måske vil kunne bidrage til diagnosticering af demens og andre neurodegenerative sygdomme.
Intensiv motion forbedrer MCI-patienters tænkning
22-01-2010 kl. 11:38
Mange videnskabelige undersøgelser tyder på, at motion og fysisk aktivitet er forbundet med en nedsættelse af risikoen for at udvikle kognitiv svækkelse som ældre. Men kan motion også forbedre den kognitive funktion, når man allerede har udviklet kognitiv svækkelse?

Svaret afhænger tilsyneladende af omfanget og intensiteten af den fysiske træning samt af motionistens grad af kognitiv svækkelse. Således viser én videnskabelig undersøgelse, at intensiv træning har en signifikant gavnlig effekt på det kognitive funktionsniveau hos personer med let kognitiv svækkelse – mens en anden undersøgelse viser, at let motion ikke har nogen effekt på personer med middelsvær demens.
Kan kosttilskud bremse Alzheimers sygdom?
21-01-2010 kl. 13:29
Et eksperimentelt kosttilskud, der menes at understøtte dannelsen af ny synapser i hjernen, har vist sit at have en gavnlig effekt på hukommelsen hos patienter med Alzheimers sygdom i let grad.

Det drejer sig om produktet Souvenaid, der udover en række næringsstoffer, der skulle kunne styrke dannelsen af cellemembraner og synapser, også indeholder mere traditionelle næringsstoffer i form af vitaminer, mineraler, sporstoffer samt omega-3 fedtsyren DHA.
Demenstest giver ikke øget trafiksikkerhed
21-01-2010 kl. 13:02
En ny rapport fra DTU Transport slår fast, at der er ingen sikkerhedsmæssig effekt ved at screene for demens, når ældre over 70 år skal have kørekortet fornyet.

Ifølge undersøgelsen har den alderbestingede screening via en forkortet udgave af MMSE-testen hverken positiv eller negativ betydning for antallet af bilistuheld blandt ældre. I forhold til de "bløde" trafikanter viser der sig at være en negativ effekt, idet flere ældre er blevet dræbt i trafikken efter at screeningen er blevet indført. Dermed indikerer rapporten at screeningsordningen ikke øger trafiksikkerheden.

Emnet "Bilkørsel og demens" drøftes også på konferencen DemensDagene den 3.-4. maj 2010, hvor en af forfatterne til rapporten vil deltage.
Etisk Råd blåstempler robotter i demenspleje
21-01-2010 kl. 11:52
Det Etiske Råd har siden 2007 diskuteret anvendelse af sociale robotter i bl.a. plejesektoren. I en ny rapport tager Rådet nu stilling til hvilken indflydelse robotter som Paro-sælen har på plejen af demente samt hvilke etiske overvejelser, der knytter sig til anvendelsen af samme. Rapporten sætter ikke et endeligt punktum for debatten, men er snarere en oplæg til den videre diskussion om øget brug af velfærds- og robotteknologi.
Fokus på omsorgsgiverens byrde
18-01-2010 kl. 13:51
Caregiver burden, der kan oversættes til omsorgsgiverbyrde eller pårørendebelastning, er en betegnelse for den psykiske belastning, som en del primære omsorgspersoner til hjemmeboende demente - og andre patientgrupper med kronisk sygdom - må leve med.

Øget indsigt i Huntingtons sygdom
18-01-2010 kl. 10:59
To forskergrupper er uafhængigt af hinanden nået frem til en bedre forståelse af, hvordan små ændringer i proteinkemi spiller en væsentlig rolle for udviklingen af Huntingtons sygdom.

De to forskningsprojekter fokuserer på proteinet huntingtin, der i muteret form ophobes i hjernens, hvor det tilsyneladende har en skadelig virkning og er sygdomsfremkaldende. Forskerne håber, at en øget forståelse af sygdomsmekanismerne på længere sigt vil kunne medvirke til udvikling af nye behandlingsmetoder.
Kan stress medføre hukommelsesbesvær hos ældre?
14-01-2010 kl. 09:10
Mange har en oplevelse af, at blive mere glemsomme, når de føler sig under pres. Men kan kronisk stress ligefrem have en skadelig virkning på det hukommelsen? I følge en forskergruppe fra University of California, San Diego, afhænger svaret af, om man i forvejen er kognitivt intakt eller om man har en let grad af kognitiv svækkelse (mild cognitive impairment, MCI).




Kommuner må snart bruge GPS i demensplejen
13-01-2010 kl. 10:51
Snart må offentlige myndigheder anvende GPS i pleje af demente patienter uden at det er i konflikt med loven. Ifølge JyskeVestkysten bliver reglerne i lov om social service vedrørende magtanvendelse over for voksne ændret, således at kommuner frit kan anvende alarm- og pejlesystemer, såsom GPS i arbejdet med demente patienter.

Steen Hasselbalch, næstformand i Alzheimerforeningen og overlæge på Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens, udtaler at kommunerne via GPS vil kunne spore vildfarne demente og dermed redde flere liv.
Appetitregulerende hormon forbindes med demens
12-01-2010 kl. 13:54
Et højt niveau af det appetitregulerende hormon leptin i blodet er associeret med en nedsat forekomst af demensudvikling og med en større hjernevolumen. Det er et af resultaterne fra en fremadrettet befolkningsundersøgelse, the Framingham Heart Study, hvor man målte leptinniveauet hos 785 ældre uden demens og derefter fulgte dem i op til 15 år.
Er kræft og Alzheimers sygdom forbundet?
11-01-2010 kl. 15:39
En ulykke kommer sjældent alene siges det, men resultaterne af en stor, fremadrettet befolkningsundersøgelse tyder på, at der er en gensidigt negativ forbindelse mellem kræft og udvikling af Alzheimers sygdom.

Ved at følge godt 3.000 ældre mennesker, der var deltagere i the Cardiovascular Health Study - Cognition Substudy i ca. 5 år kunne forskerne påvise, at forekomsten af kræft ved undersøgelsens start var forbundet med henholdsvis ca. 43% nedsættelse af risikoen for senere udvikling af Alzheimers sygdom og ca. 28% nedsættelse af risikoen for senere udvikling af såkaldt blandet demens (Alzheimers sygdom med samtidige vaskulære forandringer).
Forsøg med immunterapi mod Alzheimers sygdom
11-01-2010 kl. 09:55
Siden slutningen af 1990'erne har man forsket i udvikling af medicintyper, der kan begrænse ophobningen af det skadelige betaamyloid protein, der er en af de karakteristiske sygdomsforandringer ved Alzheimers sygdom. Der eksperimenteres fortsat med at udvikle vacciner mod betaamyloid.

Ginkgo biloba uden effekt på kognitiv svækkelse
07-01-2010 kl. 14:50
Antagelsen om at indtagelse af ginkgoprodukter skulle kunne bidrage til at holde demensen fra døren hos ældre har fået yderligere et knæk.

Flurizan uden effekt på Alzheimers sygdom
07-01-2010 kl. 14:39
Der har tidligere været håb om at et nyt lægemiddel ved navn Flurizan (tarenflurbil) skulle kunne bremse udviklingen af Alzheimers sygdom, men resultaterne af et stort fase-III forsøg viser ingen tegn på, at Flurizan skulle have nogen virkning i den henseende.
Amyloidscanning forudsiger demens
18-12-2009 kl. 09:08
En ny scanningsteknik har vist sig anvendelig til at påvise tidlige tegn på Alzheimers sygdom i hjernen allerede før de første kliniske symptomer på sygdommen dukker op. Det drejer sig om PET-scanning med anvendelse af Pittsburgh Compound B (PiB), der visualiserer ophobningen af det skadelige protein, beta-amyloid, i hjernen. Beta-amyloid er en vigtig biologisk markør for Alzheimers sygdom, der danner de såkaldte plaques i hjernen.

Kan fedme øge eller sænke risikoen for demens?
04-12-2009 kl. 09:18
Har fedme midt i voksenlivet nogen indflydelse på risikoen for at udvikle demens som gammel? I følge forskningen er svaret både ja og nej. I årene umiddelbart forud for en demensdiagnose finder man en svag negativ sammenhæng mellem på den ene side kropsvægt, BMI (body mass index) samt livvidde og på den anden side risikoen for demensudvikling. Dette kunne tyde på, at en vis grad af velnærethed på kort sigt nærmest beskytter mod demens - i hvert fald hos kvinder.

Demens udgør større problem end blindhed
02-12-2009 kl. 15:10
Svækkelse af synet og blindhed er tidligere blevet udnævnt af WHO som det mest udbredte problem blandt ældre i fattige lande, når det gælder tab af funktionsevne. Ny forskning viser, at demens suverænt tager den førsteplads: I de fleste lande forårsager demens tab af funktionsevne hos 25% af de ældre over 65 år, mens øvrige årsager halter noget efter, fx slagtilfælde (11%), funktionsnedsættelse i arme eller ben (10%), gigt (9%), depression (8%), synshandicap/blindhed (7%) og funktionsnedsættelse i mave-tarm-regionen (6%).

Kilde:
Sousa, R. M., Ferri, C. P., Acosta, D., Albanese, E., Guerra, M., Huang, Y. et al. (2009). Contribution of chronic diseases to disability in elderly people in countries with low and middle incomes: a 10/66 Dementia Research Group population-based survey. Lancet, 374, 1821-1830

Pårørendes nærhed påvirker demensudviklingen
02-12-2009 kl. 12:04
Støtte og engagement fra familiens side spiller en stor rolle for patienter med Alzheimers sygdom. Faktisk så stor, at det kan måles på sygdommens forløb. Forskning i emnet tyder på, at patienter med et nært forhold til deres pårørende har en langsommere forværring af deres demens, end patienter uden samme grad af nærhed i familierelationerne. Effekten af et nært, omsorgsfuldt pårørendeforhold er i følge en forsker så stor, at den kan sammenlignes med virkningen af traditionel antidemensbehandling med acetylcholinesterasehæmmere.
Flere demente nordjyder får medicin mod demens
02-12-2009 kl. 11:56
Lægemiddelenheden i Region Nordjylland har oplevet en stigning på 13% i antallet af Alzheimer-patienter, der behandles med acetylcholinesterasehæmmere siden sidste år.
Region Nordjylland er fortsat den region, der samlet set bruger mindst medicin mod demens.
Arvelighed ved frontotemporal demens
25-11-2009 kl. 14:49
Man har længe vidst, at mange tilfælde af frontotemporal demens (FTD) skyldes arvelighed, men en ny undersøgelse viser, at arveligheden varierer afhængigt af, hvilken undertype af FTD, man ser på.

Husk lige tandbørsten
23-11-2009 kl. 13:19
Paradentose kan medføre kognitive problemer. Det viser resultaterne af en ny amerikansk undersøgelse, hvor mundhygiejnen hos mere end 2.300 ældre er blevet undersøgt.

National handlingsplan for demens på vej
12-11-2009 kl. 13:08
Den 10. november 2009 førstebehandlede Folketinget et forslag om en national handlingsplan for demens. Forslaget, der blev stillet af Dansk Folkeparti, opnåede tilslutning fra alle partier. Det betyder, at en handlingsplan for demensområdet kan ligge klar allerede i august 2010.
Langsommere demensudvikling ved sukkersyge
02-11-2009 kl. 13:21
Diabetes mellitus (sukkersyge) udgør en risikofaktor for udvikling af både Alzheimers sygdom og vaskulær demens. Hos ældre uden demens er diabetes endvidere i sig selv forbundet med en tendens til udvikling af kognitiv svækkelse. Resultater fra en ny fransk multicenterundersøgelse viser noget overraskende, at diabetes tilsyneladende har en vis dæmpende indflydelse på det tempo, som Alzheimers sygdom udvikler sig med.

Hold øje med rumopfattelse og tempo
19-10-2009 kl. 14:28
Problemer med rumopfattelse og tempo er nogle af de første tegn på demens. Svigt indenfor disse mentale funktioner kan i mange tilfælde spores på et tidligere tidspunkt end svigt indenfor hukommelsen.
Mere end 35 millioner demente på verdensplan
25-09-2009 kl. 08:17
I forbindelse med den Internationale Alzheimerdag den 21. september er der offentliggjort en forskningsrapport – World Alzheimer Report 2009 - der anslår det samlede antal personer med demens på kloden til at være 35,6 millioner i 2010. På grund af den hastige vækst i ældrebefolkningen, især i lavindkomstlande, forventes antallet af demente på verdensplan at blive næsten fordoblet hvert 20. år. I 2030 forventer man således ca. 66 millioner med demens og i 2050 forventes antallet at være steget til omkring 115 millioner.

Fra let kognitiv svækkelse til demens
24-09-2009 kl. 11:16
En tidlig, almen forringelse af det kognitive og praktiske funktionsniveau øger risikoen for senere demensudvikling.

Søvnbehov forbundet med demensrisiko
15-09-2009 kl. 09:06
En god, lang nats søvn kan måske gå hen og blive for meget af det gode. En nylig spansk forløbsundersøgelse har påvist en signifikant sammenhæng mellem nattesøvnens længde og risikoen for senere demensudvikling. Ældre, der plejer at sove ni timer eller mere per døgn, har ca. dobbelt så stor risiko for at udvikle demens, som dem, der nøjes med de sædvanlige ca. syv timers søvn.
Del minderne og bliv bedre til at huske
15-09-2009 kl. 08:42
At dele sine personlige minder med andre kan være hyggeligt, men måske kan det også have en gavnlig effekt på hukommelsen. I følge to engelske socialpsykologer fra det engelske Exeter universitet kan reminiscensterapi, hvor man i grupper fører fælles samtaler om ens livshistorie, medføre en målbar bedring af hukommelsen.

Parkinsondemens behandles med memantin
14-09-2009 kl. 09:32
Resultater fra en pilotundersøgelse tyder på, at patienter med demens ved Parkinsons sygdom og Lewy body demens måske kan have gavn af antidemensbehandling med Ebixa (memantin).

Flere gener peger mod Alzheimers sygdom
08-09-2009 kl. 13:06
To nye undersøgelser har identificeret tilsammen tre genvarianter, der synes at være forbundet med en signifikant øget risiko for at udvikle Alzheimers sygdom. Sidst man identificerede et risikogen for Alzheimers sygdom var i 1993, hvor APOE4 blev opdaget.
Risikofaktorer for hjerte-karsygdom bør behandles
08-09-2009 kl. 10:48
Behandling af vaskulære risikofaktorer kan tilsyneladende lægge en midlertidig dæmper på demensudviklingen ved Alzheimers sygdom. Blandt de væsentligste vaskulære risikofaktorer er forstyrrelser i blodets indhold af fedtstoffer (dyslipidæmi), højt blodtryk, sukkersyge, rygning og åreforkalkning (aterosklerose). Man har længe vidst at disse risikofaktorer hos raske er forbundet med en øget risiko for at udvikle demens. En ny undersøgelse fra Universitetet i Lille i Frankrig tyder imidlertid på, at det også kan være gavnligt at behandle vaskulære risikofaktorer hos patienter, der allerede har udviklet Alzheimers sygdom.
Højt blodtryk er forbundet med glemsomhed?
04-09-2009 kl. 08:59
Højt blodtryk er en kendt risikofaktor for diverse dårligdomme som apopleksi, hjerteanfald, hjerte- eller nyresvigt. Nu har forskere fra University of Alabama bekræftet, at der er også en sammenhæng mellem højt blodtryk og hukommelsesbesvær.
Forskere uenige om effekt af middelhavskost
01-09-2009 kl. 11:54
Tidligere forskning har vist, at middelhavskost var forbundet med en tydeligt nedsat risiko for demensudvikling, men sammenhængen er måske knap så entydig som hidtil antaget. Resultater fra en ny fransk undersøgelse tyder på, at ældre, der spiser middelhavskost gennem hele livet kan bedre bevare deres kognitive funktionsniveau, men ikke nedsætte risikoen for at udvikle demens.
Alkohol virker forskelligt på ældre
01-09-2009 kl. 11:00
Raske ældre kan nedsætte risikoen for at blive demente ved at drikke moderate mængder alkohol. Hos ældre med let kognitiv svækkelse er forbruget af alkohol - selv i små mængder - imidlertid forbundet med en øget risiko for demensudvikling.
Spis grønt og fedtfattigt og bevar de små grå
01-09-2009 kl. 10:31
Fødevarer, der sænker blodtrykket, har også en gavnlig virkning på ældres mentale færdigheder.
Nye fund forklarer sygdomsforandringer i hjernen
01-09-2009 kl. 10:10
Forskere fra Columbia University i New York har undersøgt hvordan sygdomsforandringer i hjernen medfører forskellige typer af let kognitiv svækkelse. Resultater fra undersøgelsen kan hjælpe sundhedsfaglige med at diagnosticere demenspatienter tidligere.
Kolesterol er også dårligt for hjernen
01-09-2009 kl. 09:52
Midaldrende med forhøjet niveau af kolesterol er i risiko for at udvikle en demenssygdom som gamle. Hvad er der skidt for hjertet er også skidt for hjernen, lyder resultaterne fra en stor californisk forløbsundersøgelse.
Motion forebygger, men helbreder ikke demens
31-08-2009 kl. 16:06
Ældre, ikke-demente mennesker, der fortsætter med at være fysisk aktive i hverdagen, har større chance for at bevare ”de små grå”. Men når først man har udviklet demens, har motion ikke længere nogen målbar virkning på det kognitive funktionsniveau.
Allergimedicin testes på demente
31-08-2009 kl. 15:54
Et næsten glemt russisk medikament mod allergi har vist gode resultater som behandling mod demens ved Alzheimers sygdom og Huntingtons sygdom.
Hjernegymnastik holder ældre åndsfriske
28-08-2009 kl. 15:13
Fritidsaktiviteter i form af læsning, skrivning, løsning af kryds-og-tværsopgaver, brætspil, kortspil, deltagelse i gruppediskussioner eller musikudøvelse har tilsyneladende en evne til at forsinke udvikling af demens hos ældre mennesker.
Sproglige evner forudsiger måske demens
28-08-2009 kl. 14:42
Gode sprogfærdigheder i ungdommen er forbundet med en lavere risiko for at udvikle demens i alderdommen. Det er en af delkonklusionerne fra en forløbsundersøgelse af amerikanske nonner, the Nun Study.
Østrogenbehandling beskytter ikke mod demens
28-08-2009 kl. 13:47
En aktuel gennemgang af forskningen vedrørende østrogenbehandling af kvinder efter overgangsalderen viser ingen gavnlig effekt på det kognitive funktionsniveau - snarere tværtimod.
EU-initiativ styrker demensområdet
28-08-2009 kl. 13:32
EU-kommisionen besluttede i juli 2009 at styrke en fælles planlægning og koordinering af forskningen indenfor demensområdet på tværs af medlemslandene.

Endvidere foreslås en satsning på følgende områder:
· tidlig diagnosticering og forebyggelse af demens
· udveksling af viden om bedste praksis i udredning og behandling af demens
· etablering af et forum for diskussion af spørgsmål vedrørende patienternes rettigheder, autonomi og værdighed.

Demens udgør på grund af befolkningens stigende levealder et stadigt voksende problem i EU-landene. Man regner med at der aktuelt er ca. 7 millioner mennesker med demens i EU-landene – et tal der formentlig vil blive fordoblet i løbet af de næste 20 år.

Ifølge et overslag fra 2005 er den gennemsnitlige udgift til pleje, behandling, m.v. ca. 21.000 Euro per patient. Dette giver en aktuel samlet udgift på omkring 147 mia. euro.
Omega-3 fedtsyrer hjælper raske ældre
28-08-2009 kl. 11:40
Hukommelsen hos raske ældre forbedres, hvis de spiser fisk, der indeholder mange omega-3 fedtsyrer. Det viser en ny videnskabelig undersøgelse præsenteret ved sommerens internationale Alzheimerkonference, ICAD 2009.
Uklart om uddannelse beskytter mod demens
27-08-2009 kl. 15:03
Resultater fra en stor hollandsk forløbsundersøgelse tyder ikke på, at høj uddannelse skulle have nogen beskyttende virkning mod senere udvikling af demens.
Beskeden effekt af hukommelsestræning
27-08-2009 kl. 14:50
Personer med let kognitiv svækkelse kan trænes til at huske bedre, men de oplever det ikke selv. Effekten af træningen er beskeden, lyder dommen fra australske forskere.
Usund livsstil kan føre til Alzheimers sygdom
27-08-2009 kl. 09:43
Man har længe vist, at forhøjet blodtryk, for meget kolesterol i blodet samt rygning, der medfører hjerte-kar sygdomme, også giver en øget risiko for vaskulær demens. Stadig mere forskning tyder på, at de samme livsstilsfaktorer kan være involveret i neurodegenerative processer, der ligger bag bl.a. Alzheimers sygdom.
Fisk er godt - også for hjernen
27-08-2009 kl. 09:25
En kost med et højt indhold af fisk kan have en vis beskyttende virkning mod demens. Det viser de fleste undersøgelser af sammenhængen mellem kostvaner og senere udvikling af demens. Hidtil har forskningen været udført i industrialiserede, vestlige lande. Men en ny undersøgelse fra syv lav- og middelindkomst lande verden over synes at bekræfte, at spisning af fisk i mere global forstand er forbundet med forebyggelse af demens.
Forsøgsmedicin mod Alzheimers sygdom afprøves
26-08-2009 kl. 14:48
En ny type eksperimentel medicin, der går alternative veje i påvirkningen af sygdomsmekanismerne ved Alzheimers sygdom, har indtil videre givet interessante resultater.
Alzheimers sygdom uden symptomer på demens?
24-08-2009 kl. 14:18
Overraskende fund ved obduktion af hjerner tyder på, at nogle mennesker er i stand til at kompensere effektivt for sygdomsforandringer og i et vist omfang undgå demens.

Rygere i risiko for at blive demente
24-08-2009 kl. 13:59
Midaldrende rygere har ca. 70% øget risiko for at udvikle demens senere i livet, viser ny forskning. Passiv rygning er også forbundet med udvikling af hukommelsesbesvær og andre kognitive problemer.
Svækkes hukommelsen med alderen?
05-08-2009 kl. 14:27
Utallige undersøgelser har påvist at hukommelsen svækkes jo ældre man bliver – også hos raske. Nu tyder resultaterne af en svensk undersøgelse på, at hukommelsen måske tværtimod kan blive bedre helt frem til pensionsalderen.
Hvor hyppig er demens hos de ældste?
05-08-2009 kl. 08:27
Ny undersøgelse rejser tvivl om kønsforskelle i risikoen for at udvikle demens.

Aldersgruppen fra 90 år og opefter udgør aktuelt det hurtigst voksende alderssegment, men vores viden om forekomsten af demens hos 90+ årige er behæftet med en vis usikkerhed, idet der indgår relativt få 90-100 årige i de fleste epidemiologiske undersøgelser.

I forbindelse med den internationale konference om Alzheimers sygdom i Wien (ICAD 2009) fremlagde Claudia Kawas fra University of California nye resultater fra det såkaldte 90+ Study. Her blev 911 ældre, hvoraf flere var over 100 år, fulgt i en 5-årig periode med opfølgning hvert halve år.
Af: Kasper Jørgensen
Omega-3 fedtsyrer gavner ikke Alzheimer-patienter
16-07-2009 kl. 13:10
Omega-3 fedtsyrer gavner ikke Alzheimer-patienter

Hos patienter med Alzheimers sygdom svækkes hukommelsen trods indtag af omega-3 fedtsyrer. Dog ser det ud til, at virkningen til en vis grad afhænger af genetiske forskelle hos patienterne. Det viser en ny videnskabelig undersøgelse præsenteret ved sommerens internationale Alzheimerkonference, ICAD 2009.

Posttraumatisk belastningsreaktion forøger risiko
16-07-2009 kl. 13:07
Krigsveteraner, der lider af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), har næsten dobbelt så høj risiko for at udvikle en demenssygdom som andre hjemvendte soldater. Det har dr. Kristine Yaffe fra University of California, USA offentliggjort på den internationale konference for Alzheimers sygdom, ICAD den 13. juli 2009.

53.155 krigsveteraner, der fik diagnosen PTSD samt 127.938 soldater uden PTSD indgik i undersøgelsen. Mere end 10 procent af veteranerne med posttraumatisk belastningsreaktion udviklede demens. Hos kontrolgruppen udviklede kun 6,6 procent demens.

Ifølge forskernes undersøgelser kan en posttraumatisk belastningsreaktion resultere i en formindskelse af hippocampus, dvs. den del af hjernen, der primært er involveret i hukommelsesprocesser.

Forskerne udtaler, at man stadig mangler at undersøge hvad relationen er mellem PTSD og demens.
Kaffe kan modvirke Alzheimers sygdom
14-07-2009 kl. 14:33
Koffein har en positiv effekt på hukommelsen. Det har en forskergruppe fra Florida fundet ud af efter forsøg med 55 aldrende genmodificerede mus, der var begyndt at udvise tegn på svigtende arbejdshukommelse.

Alzheimermusene, der var 18-19 måneder gamle (ca. 70 år i ”menneskeår”) fik serveret koffein svarende til ca. 5 kopper kaffe om dagen. Allerede efter 4-5 uger sås en normalisering af de kaffetørstige gnaveres arbejdshukommelse – hvorimod en kontrolgruppe af artsfæller på vand og musefoder blev ved med at være glemsomme. Samtidig sås en halvering af forekomsten af skadelige beta-amyloide plaques i hjernerne på de kaffedrikkende mus.

Man undersøgte også virkningen af koffeinholdigt drikkevand gennem et helt museliv hos raske (ikke-demente) mus, men fandt ingen effekt på deres arbejdshukommelse som ældre.

Motion styrker hippocampus og forebygger demens
01-07-2009 kl. 11:27
Det er en god idé at holde sig i god form, hvis man vil forebygge demens. Ved fysisk aktivitet udvikler musklerne nemlig et neuralt ’vækstmolekyle’ kaldet BDNF (brain-derived neurotrophic factor), som er med til at modulere hjernens plasticitet og udvikle nye hjerneceller i hjernens hukommelsescenter hippocampus. Det viser en undersøgelse foretaget af en gruppe forskere fra Danmarks Grundforskningsfondcenter for Inflammation and Metabolism på Rigshospitalet.

Patienter med demens har et lavt niveau af BDNF. Også personer med stress og depression lider af mangel på BDNF, hvilket svækker hukommelsen og får hippocampus til at svinde ind.

Professor Bente Klarlund Petersen udtaler, at motion kan vise sig at være en vigtig faktor for evnen til indlæring og forebyggelse af demens, ligesom det kan have en positiv effekt på humøret.
Alzheimers sygdom kan spores tidligt
19-06-2009 kl. 14:56
Analyse af rygmarvsvæsken kan hjælpe med meget tidlig opsporing af demens hos ældre. Det har forskere ved det europæiske konsortium for Alzheimers sygdom (EADC) fundet ud af efter undersøgelse af en større gruppe ældre, hvoraf nogle senere udviklede demens.

Ved Alzheimers sygdom ses karakteristiske forandringer i forekomsten af proteiner i rygmarvsvæsken. Man påviste tilsvarende forandringer hos ældre med let kognitiv svækkelse, der ikke opfylder kriterierierne for en demensdiagnose, samt hos ældre med selvoplevet hukommelsesbesvær. Alzheimerforandringerne var til stede hos 4 ud af 5 af ældre med let hukommelsessvækkelse samt hos to tredjedele af ældre med let svækkelse af andre kognitive funktioner. Forekomsten af Alzheimerforandringer hos disse ældre personer uden demens kan forekomme overraskende høj, men abnorm ophobning af plak i hjernen hos tilsvarende grupper af ældre er påvist ved en ny metode til hjernescanning (PIB-PET).

De ældre blev fulgt i tre år for at finde ud af, hvor mange der udviklede Alzheimers sygdom. 41% af de ældre med let hukommelsessvækkelse og en fjerdedel af de ældre med let svækkelse af andre kognitive funktioner udviklede sygdommen. Endvidere sås nogle få tilfælde af udvikling af andre former for demens.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at Alzheimers sygdom i en meget tidlig fase må udgøre en hyppig årsag til let kognitiv svækkelse og selvoplevet hukommelsesbesvær hos ældre. Resultaterne understreger nødvendigheden af at ældre, der oplever selv lettere kognitiv svækkelse, får et tilbud om udredning for demens. Resultaterne støtter også, at ældre med lettere kognitiv svækkelse, der ikke fuldt ud opfylder kriterierne for en demensdiagnose, alligevel kan være i farezonen for senere udvikling af demens og derfor bør følges i en periode.
Gurkemeje - et middel mod Alzheimers sygdom?
04-06-2009 kl. 13:49
På University of California og Southampton University vil forskere igangsætte to separate afprøvninger af gurkemejes forebyggende effekt på Alzheimers sygdom. Gurkemeje er en vigtig ingrediens i blandingskrydderiet karry, men kan også indgå i sennep på grund af den gule farve.

Tidligere studier af mus har nemlig vist, hvordan stoffer, der findes i gurkemeje, kan forebygge dannelsen af giftige peptider, såkaldte amyloide plak, i hjernen.

Befolkningsundersøgelser tyder desuden på, at mennesker, der ugentligt spiser 2-3 karryretter, har mindre risiko for udvikling af demens.
D-vitaminmangel kan medføre kognitive problemer
02-06-2009 kl. 11:58
En gruppe forskere fra University of Manchester har undersøgt forholdet mellem D-vitamin og kognitive funktioner hos 3.133 europæiske mænd i alderen 40-79 år. Resultaterne viste - i tråd med tidligere undersøgelser - en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og et langsomt mentalt tempo.
Mangel på plejeboliger til demente
28-05-2009 kl. 08:57
Der er i Danmark i dag omkring 25.000 ældre over 80 år med moderat eller svær demens, og kommunerne råder kun over 5445 boliger, der er egnede til disse ældre. Det betyder, at kun hver femte demente over 80 år kan få en egnet plejebolig.

Samtidig viser en fremskrivning fra Nationalt Videnscenter for Demens, at antallet af demente vil stige over 20 % de næste ti år. Og i 2040 vil tallet nå 63.000 ældre demente. Manglen på egnede boliger bliver derfor kun større og mere akut i nærmeste fremtid.

Leder af Nationalt Videnscenter for Demens professor, dr.med. Gunhild Waldemar understreger derfor behovet for at gøre alle nye plejeboliger egnede til demente.

"Man bør først og fremmest styrke forskningen for at finde en kur mod demens. Men samtidig er der et stort og stigende behov for, at man bygger nye plejeboliger, så de egner sig til demente", siger hun.
Nyt risikoindeks forudsiger demens
15-05-2009 kl. 11:09
Er det muligt at forudsige, hvem der bliver demente? Det mener amerikanske forskere tilknyttet University of California i San Fransisco, der har brugt mere end seks år på at udvikle et 'late-life dementia risk index', der med rimelig sikkerhed forudsiger udviklingen af demens hos ældre.

Risikofaktorerne omfattede blandt andet høj alder og en lav score på 3MS-testen (en kognitiv screeningstest), men også mindre kendte faktorer som undervægtighed og afholdenhed fra alkohol.

Samlet set var indekset i stand til at klassificere 81% af de undersøgte personer korrekt som enten demente eller raske. Forskerne vurderer dog, at indekset bør efterprøves i andre videnskabelige undersøgelser.
Undersøgelse om antallet af demensboliger
14-05-2009 kl. 13:16
Ældresagen foretog sammen med Danmarks Statistik i 2008 en undersøgelse af antallet af demensboliger i Danmark.

Undersøgelsen viser, at de fleste kommuner har flere demente over 80 år, end de har boliger til. Sundhedsstyrelsen og Alzheimerforeningen anslår, at der på landsplan er 25.000 ældre over 80 år med moderat eller svær demens. Ifølge undersøgelsen kan kommunerne kun tilbyde plejeboliger til mellem 1% og 5% af disse.

Ældresagen 11. maj 2009
Ensomhed øger risikoen for demens
14-05-2009 kl. 08:58
Hvis man lever alene, når man runder 50 år, er risikoen for at udvikle en demenssygdom højere end for mennesker, der lever sammen med andre. Risikoen er op til 7 gange højere, hvis man pludselig bliver alene som følge af skilmisse eller partnerens død, frem for hvis man har levet alene det meste af sit liv.

Det viser resultaterne fra en omfattende finsk undersøgelse, der blev præsenteret på DemensDagene 2009. CAIDE-undersøgelsen (Cardiovascular Risk FActors, Aging and Dementia), som den også kaldes, fulgte 1449 personer fra de var midaldrende og ca. 20 år frem, for at finde ud af hvilke faktorer, der spiller ind i udviklingen af en demenssygdom.

Og her viste det sig, at motion og sund kost ikke er de eneste forebyggende faktorer. "Man skal sørge for at leve et aktivt, socialt liv og have venner, som man er meget sammen med", forklarer Miia Kivipelto, som er en af forskerne bag undersøgelsen, til bladet 'omdemens'.

Kilder:
Fratiglioni L, Wang HX, Ericsson K, Maytan M, Winblad B."Influence of social network on occurrence of dementia: a community-based longitudinal study." Lancet. 2000 Apr 15;355(9212):1315-9

Kivipelto M, Ngandu T, Laatikainen T, Winblad B, Soininen H, Tuomilehto J. "Risk score for the prediction of dementia risk in 20 years among middle aged people: a longitudinal, population-based study."



Søvnforstyrrelser og demens
07-05-2009 kl. 09:32
En undersøgelse udført ved at canadisk søvnlaboratorium i perioden 1989-2006 bekræfter, at der er en stærk sammenhæng mellem såkaldt REM-søvnadfærdsforstyrrelse (RBD) og senere udvikling af Parkinsons sygdom og demens.

REM-søvnadfærdsforstyrrelse er en tilstand, hvor den hæmning af muskelaktivitet, der normalt finder sted i forbindelse med de søvnfaser, hvor man drømmer og har hurtige øjenbevægelser (Rapid Eye Movements eller REM), bliver ophævet. Personer, der lider af RBD, udviser voldsom aktivitet under drømmesøvn i form af slag, spark og råben, og de kommer derfor ofte til at vække en eventuel sengekammerat. Man mener, at spontant opståede tilfælde af disse forstyrrelser forårsages af ødelæggelser i de kerner i hjernestammen, der regulerer søvnen. På baggrund af systematisk opfølgning har forskerne nu kunnet beregne en forventet 5-, 10- og 12-års risiko for at udvikle en neurodegenerativ sygdom i relation til RBD.

Neurology, april 2009

Mangel på D-vitamin øger risikoen for glemsomhed
07-05-2009 kl. 09:30
D-vitamin dannes blandt andet, når huden udsættes for solskin og har derfor længe været kendt som 'solskinsvitaminet'. Ny forskning tyder nu på, at mangel på D-vitamin øger risikoen for at udvikle kognitive problemer.

En gruppe engelske forskere fra blandt andre universitetet i Cambridge har undersøgt sammenhængen mellem D-vitamin og kognitive problemer hos 1766 personer i alderen fra 65 år og opefter. Undersøgelsens resultater peger på, at D-vitamin har en positiv effekt på hukommelsen. En af forskerne bag undersøgelsen, David Llewellyn, påpeger dog, at D-vitaminmangel ikke udgør en direkte årsag til demens, men at der er behov for mere forskning i, hvordan D-vitaminmangel påvirker hjernens funktion.

Journal of Geriatric Psychiatry and Neurology OnlineFirst, februar 2009
Motion kan berolige oprørte demente
01-05-2009 kl. 08:56
Et pilot-projekt udført ved Saint Louis University School of Medicine viser, at bare 30 minutters fysisk aktivitet tre gange om ugen kan berolige oprørte demente.

Undersøgelsen omfattede 50 demente ældre, som i løbet af tre uger både blev roligere og fik forbedret deres fysiske form.

En artikel om undersøgelsen bliver publiceret hos Journal of the American Medical Directors Association.

Reuters 30.4.2009

Nyhedsbrev

Meld dig til nyhedsbrevet

Nyheder om demens

Biomarkører påviser Alzheimers sygdom
Analyse af rygmarvsvæsken har det seneste årti været anvendt i forbindelse med diagnosticering ...
Forebyg Alzheimers sygdom med motion og kost
På den internationale konference om Alzheimers sygdom (ICAD), der i 2010 fandt sted ...
Nye MTV-rapporter: Motion virker mod demens
Motion som cykling, løb og svømning har en forebyggende virkning mod demens, men ...
Læs alle links
Nyheder fra Videnscentret
Hospitalssektoren bedre til at opdage demens
Siden midten af 1990’erne er der sket en markant stigning i antallet af personer, ...
Demens er den 5. mest udbredte dødsårsag i Danmark
I 2008 døde 2.730 danskere af en demenssygdom, hvilket gør uhelberedelige hjernesygdomme ...
Læs alle presseklip
Nationalt Videnscenter for Demens  |  Rigshospitalet afsnit 7661  |   Blegdamsvej 9  |  2100 Kbh. Ø  | Tlf. 35457661  vide@rh.regionh.dk